Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Siden 1877 har en gade i det 20. arrondissement (med bl.a. kirkegården Père Lachaise) i Paris været opkaldt efter Malte Brun.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- I Dansk Kvindebiografisk Leksikon, afsluttet 2001, er det tydeligt at se at kvinder i Danmark er blevet gift i en forholdsvis høj alder (25-30 år) og brugen af prævention vist har været udbredt. Den absolutte topscorer i antal børn er en Elsebe Krabbe 1514-78 med 18, atten, børn, heraf overlevede 15. #KvindehistorieiDanmark
- I Dansk Kvindebiografisk Leksikon, afsluttet 2001, er godt en tredjedel af de biograferede ugifte og af dem har hver fjerde en kvindelig kæreste, betegnet “bofælle”. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, og 50 år efter var der små 400 styks kvindelige akademikere. Af de ugifte, 224 styks i 1925, arbejdede 219 af dem indenfor deres fag. De fem var enten gamle og/eller ramt af sygdom. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, og rigtig mange fandt sig en ægtefælle dér. 80 % kvindelige akademikere gift med en akademiker, heraf 55 % indenfor eget fag. Af de gifte kvindelige kandidater var der næsten en tredjedel, der ikke arbejdede. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, men havde svært ved at få studentereksamen. Natalie Zahles skole fik i 1886 dimissionsret, altså studentereksamen, og SÅ kom der skub i det. NZ skole udklækkede næsten halvdelen af de kvindelige akademikere 1886-1902.#KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, og blev mødt med så stor venlighed, støtte og loyalitet der, at det var en overraskelse for mange kvindelige akademikere at komme ud af uni. Rektor ved Rysensteen gymnasium, Maria Nielsen, opdagede bagefter til sin overraskelse, ‘at kvinders arbejde ikke i almindelighed blev vurderet på tilsvarende måde’. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark på fuldstændig lige fod med mænd. Ingen særhensyn overhovedet. Stort set alle kvindelige akademikere fortæller entydigt om venlighed, støtte og loyalitet. Én mandlig læge kunne ikke have det, og sagde også sit job op i 1886, fordi han ikke ville have kvindelige kandidater på sin afdeling. Én mandlig ingeniør protesterede i 1888 over at den nye polytekniske læreanstalt skulle have omklædningsrum og toiletter til kvinder. Det var modstanden. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, blandt andet fordi universitetets bestyrelse (konsistorium) mente at det lå i tidsånden og i universitetets opgave med ‘at fremme og udbrede videnskabernes dyrkelse’. Ud af 34 unilærere stemte 25 for at optage kvinder, 8 imod og én undlod at stemme. #KvindehistorieiDanmark
- I anledningen af 50 års jubilæet for kvinders adgang til universitetet udkom der et festskrift “Kvindelige Akademikere”, hvori alle kvindelige bidragsydere fortæller om at blive venligt modtaget af både undervisere og kammerater. Ja, Kirstine Meyer ville næsten ‘ønske, at jeg havde at fortælle om bryderier, der kunne give et slags martyrium for den fælles sag, så sandt som overstandne besværligheder ville give fortællingen krydderi, men således ligger landet ikke – tværtimod.’ #KvindehistorieiDanmark
- En temmelig glemt dansk verdensrekord er, at vi fik verdens første kvindelige kirkeminister, Bodil Koch, i 1950. #KvindehistorieiDanmark
- Vistnok i 2010 var halvdelen af danske præster kvinder. I 2023 er der ca. 60 % kvindelige præster, 45 % kvindelige provster og 33 % kvindelige biskopper. #KvindehistorieiDanmark
- Tre kvindelige præster blev ordinerede 1948.05.02 i Odense Domkirke. Omtrent 500 mandlige præster havde inden da truet med at sige op (råbe pik og skride), men da det kom til stykket var det kun en eneste der rent faktisk skred. #KvindehistorieiDanmark
- Det gik trægt med at få kvindelige præster, selvom det teologiske fakultet allerede i 1919 havde pløjet gennem det nye testamente og bekendelsesskrifterne og havde ikke fundet noget til hinder for ansættelse af kvindelige præster. #KvindehistorieiDanmark