Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Giftgas blev, utroligt nok, ikke brugt under anden verdenskrig, selvom alle krigsførende parter havde en masse af det.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Fra 1860’erne blev det muligt i Sverige at melde sig ud af Svenska Kyrken (deres folkekirke), hvis altså man meldte sig ind i et andet statsgodkendt kirkeselskab. Dette varede ved indtil 1952 og har givet grobund for mange flere kirkesamfund i Sverige, hvor bl.a. Pinsebevægelsen (Pingströrelsen) er stor.
- Sverige blev først protestantisk i 1593, men havde et betragteligt stærkere greb om befolkningen, der skulle afhøres af Svenska Kyrken indtil 1888.
- Danmark-Norge var det første kongerige der blev protestantisk – i 1536, hvis man skulle have glemt det årstal. Kurfyrstendømmet Sachen slog os og kom først i 1517. b
- I 1798 udkom der “Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt”, hvor stort set alle 560 salmer var skåret ned til et par vers. Dét syntes mange var for dårligt, så mange steder opstod der simpelthen sangkampe i kirkerne, “når præst og degn prøvede at introducere den nye salmebog, og oftest gik menigheden af med sejren ved stædigt at synge efter Kingos [salmebog fra 1699], hvor salmerne som regel havde flest vers”. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
- Det kunne godt være en langtrukken affære at gå i kirke i 1800-tallet, da mange organister var blærerøve, der lavede mellemspil mellem hver sætning i salmen. ‘Mon den, der oplæste en salme og efter hver linje gjorde et ærinde ind i andre stuer, gå nogle gange op og ned ad gulvet eller henkaste bemærkninger om uvedkommende ting (ja selv om vedkommende), turde vente at gøre noget indtryk på sine tilhørere?’ Berggren 1859, citeret i Kjærgaard & Weincke, 2013
- Førhen, i attenhundredehvidkål, var tempoet i mange salmer meget meget langsomt, omtrent tre gange så langsomt som idag. (50 halvnoder/minut i “Jesus, din søde forening at smage”) (Kjærgaard & Weincke, 2013)
- Der var førhen ikke en eneste egentlig julesalme i de officielle gamle salmebøger, så da brødrene Fenger i 1845 kom den lyse idé at trykke 28 julesalmer i “Psalmer og Sange til Julen” blev 1. Oplag revet væk og 2. Oplaget nåede at udkomme inden julen 1845. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
- Man glemmer helt at Grundtvig var på kant med magthaverne i mange år, og én af måderne at grundtvigianerne kæmpede mod systemet på var at synge. De sang fra den uofficielle, men udbredte “N.F.S. Grundtvigs Kirke-Salmebog”, ha.(Kjærgaard & Weincke, 2013)
- Fra 1741 til 1839 var den såkaldte konventikelplakat gældende: Der måtte være ikke religiøse sammenkomster uden præstens tilstedeværelse eller samtykke. En familie måtte godt holde morgen- og aftenandagt, men der måtte ikke være gæster.
- Gallup har spurgt folk verden over om de føler sig elsket og i gennemsnit føler 70 % af os os elskede. Filippinerne var i top med 93 %, Rwanda og Puerto Rico er med på 92 og 90 %. Det er straks værre i de gamle sovjetiske republikker, Armenien er bundskraber med 29 %, Usbekistan og Kirgisistan 32 og 34 %. Det er muligvis et definitionsspørgsmål, men påfaldende at -stanlandene også er bundskrabere på Gay Happiness Index og heller ikke klarer sig godt i World Happiness Reports.
- Ud af 2400 københavnererindringer nævner 31 erindringsskrivere Jesus. Heraf var der en betjent, som børnene kaldte “Jesus”, en hjemløs kaldet “Jesus” (pga hans lange hår og skæg?) og tre “Reservejesus’er”.
- Forening til Fremme af Søndagens rette Brug blev stiftet 1885.04.23. Formanden var grev Moltke. Foreningen var forarget over hvor få butikker, arbejdspladser og organisationer der overholdt 3. Bud “Du skal holde hviledagen hellig”. Deres anstrengelser gav først pote i 1904, hvor der blev indført helsøndagslukninger i butikker.
- Mange danskere døber deres børn, men går ikke i kirke med ungerne, læser i biblen eller beder med deres børn, der ‘selv skal træffe valget’. Det er dog en temmelig sikker måde at skabe ateister på, da stort set ingen uden religiøs opvækst får en konventionel gudstro. (Birkedal 2001)