Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Selv Nederlandenes højeste punkt er større end vores Himmelbjerg. De har nemlig Vaalserberg på 321 meter.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, men havde svært ved at få studentereksamen. Natalie Zahles skole fik i 1886 dimissionsret, altså studentereksamen, og SÅ kom der skub i det. NZ skole udklækkede næsten halvdelen af de kvindelige akademikere 1886-1902.#KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, og blev mødt med så stor venlighed, støtte og loyalitet der, at det var en overraskelse for mange kvindelige akademikere at komme ud af uni. Rektor ved Rysensteen gymnasium, Maria Nielsen, opdagede bagefter til sin overraskelse, ‘at kvinders arbejde ikke i almindelighed blev vurderet på tilsvarende måde’. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark på fuldstændig lige fod med mænd. Ingen særhensyn overhovedet. Stort set alle kvindelige akademikere fortæller entydigt om venlighed, støtte og loyalitet. Én mandlig læge kunne ikke have det, og sagde også sit job op i 1886, fordi han ikke ville have kvindelige kandidater på sin afdeling. Én mandlig ingeniør protesterede i 1888 over at den nye polytekniske læreanstalt skulle have omklædningsrum og toiletter til kvinder. Det var modstanden. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, blandt andet fordi universitetets bestyrelse (konsistorium) mente at det lå i tidsånden og i universitetets opgave med ‘at fremme og udbrede videnskabernes dyrkelse’. Ud af 34 unilærere stemte 25 for at optage kvinder, 8 imod og én undlod at stemme. #KvindehistorieiDanmark
- I anledningen af 50 års jubilæet for kvinders adgang til universitetet udkom der et festskrift “Kvindelige Akademikere”, hvori alle kvindelige bidragsydere fortæller om at blive venligt modtaget af både undervisere og kammerater. Ja, Kirstine Meyer ville næsten ‘ønske, at jeg havde at fortælle om bryderier, der kunne give et slags martyrium for den fælles sag, så sandt som overstandne besværligheder ville give fortællingen krydderi, men således ligger landet ikke – tværtimod.’ #KvindehistorieiDanmark
- En temmelig glemt dansk verdensrekord er, at vi fik verdens første kvindelige kirkeminister, Bodil Koch, i 1950. #KvindehistorieiDanmark
- Vistnok i 2010 var halvdelen af danske præster kvinder. I 2023 er der ca. 60 % kvindelige præster, 45 % kvindelige provster og 33 % kvindelige biskopper. #KvindehistorieiDanmark
- Tre kvindelige præster blev ordinerede 1948.05.02 i Odense Domkirke. Omtrent 500 mandlige præster havde inden da truet med at sige op (råbe pik og skride), men da det kom til stykket var det kun en eneste der rent faktisk skred. #KvindehistorieiDanmark
- Det gik trægt med at få kvindelige præster, selvom det teologiske fakultet allerede i 1919 havde pløjet gennem det nye testamente og bekendelsesskrifterne og havde ikke fundet noget til hinder for ansættelse af kvindelige præster. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder fik adgang til det teologiske fakultet i 1904 og én af dem skrev profetisk i 1925. ‘Iøvrigt – når vi engang får kvindelige præster – vil der næppe blive lagt mærke til dem, efter at den første sensation har fortaget sig. Deres indsats vil være af en sådan art, at den ikke kan ses på afstand.’ Gudrun Carstens. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, dog med de kedelige undtagelser af teologisk fakultet, de kunne ikke få offentlig understøttelse og ej heller embede i staten som dommere eller sagførere. Lidt tilsvarende særregler plagede de andre europæiske lande. #KvindehistorieiDanmark
- Fortidens fantastiske navne: Stellavine, Othonia, Baggine
- Forfatteren og kunstneren Josepha Martensen (1854-1924) voksede op i Bispegården i København og oplevede den tiltagende luftforurening. “-Men alt som Fabrikker med store Skorstene voksede op rundt om i Nærheden, blev Luften i den lille Have mere og mere fordærvet, og de sidste Aar, vi tilbragte i Bispegaarden, var det ikke mere noget tiltalende Opholdssted, saa tilsmudset som man blev ved at komme i Berøring med de af Kulstøv bedækkede Blade og Grene; at plukke en Blomst var ensbetydende med, at ens Hænder blev helt sorte.” H. L. Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, 1918