Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Ove Sprogøe (1919-2004) aka Egon Olsen fik en plads i Odense, sin fødeby, opkaldt efter sig.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- En af vore kirkeministre var Jacob Scavenius, der gerådede sig ud i en bæblæst i 1887 for sine bordelbesøg. Scavenius forblev kirke- og undervisningsminister indtil 1891.
- For at afhjælpe kong Christian d. 7.’s sindssyge blev han gift meget ung, som 17-årig, og med en stakkels pige der tilmed var to år yngre. Christian havde overhovedet ikke lyst til at gå i seng med hende, og skulle have sagt på sin bryllupsnat “Knep hende, hvem der vil, jeg gør det ikke.” Han øvede sig siden på en sexarbejder, da hoffet ikke var helt sikre på om han nu også vidste hvordan man skulle gøre. “Jeg ville ikke, men Kirchoff [kammerpage] tvang mig til det.” (Engberg 2009)
- Kong Christian d. 7. onanerede åbenbart ‘temmelig utilsløret’ og dagligt som ung. Selvbesmittelse anså dengang som værende meget farligt, og at han spildte så megen sæd var nok årsagen til at han var lille og spinkel (og gak).’ (Langen 2008)
- Det var en udbredt antagelse at enker ikke ville kunne modstå en mands tilnærmelser, da hun havde fået en del pik førhen. Det troede en dr. Raven i 1600-tallets England og bestak en velhavende enkes tjenestefolk til at lukke ham ind i huset, for at gå ind i hendes soveværelse og knalde hende – der jo ikke ville sige nej. Det gjorde hun dog + kaldte ham tyv og morder og fik ham pågrebet og smidt i brummen.
- Da Axel Lunddahl-Madsen mødte sin Eigil Eskildsen 1950.01.19 blev de to velsignet af andre homoseksuelle, der råbte “Håber I får et godt knald, søstre!” Det gjorde de sikkert. De blev forlovede senere samme år og gift 1989.10.01.
- Danmark havde et sædelighedspoliti fra 1923-73. De strissere skulle bl.a. håndhæve danseforbuddet mellem mænd: To mænd måtte ikke tage en svingom før 1973. Medmindre dansen foregik i foreningsregi. Forbundet af 1948 (> LGBT Danmark) havde klubaftner i 1950’erne i Ølandshus på Amager under overvågning af en sædelighedspolitibetjent.
- Søofficersskolen, der i årene 1869-1903 havde til huse i Borgergade 111, nu Bygningskulturens hus, havde også dans på skoleskemaet. De spirende søofficerer skulle ikke bare lære at binde råbåndsknob og skyde med kanoner, de skulle selvfølgelig også danse ordentligt, men måtte øve sig med deres mandlige klassekammerater. Eksamen var offentlig og indebar dans med anden mand. (Bendtsen 2006)
- Folk havde det for sjovt i Venedig, så i 1418 blev der oprettet et Collegium Sodomitarium, der opsøgte fægteklubber og danseskoler m.m for at forhindre især homosex.
- Vandforsyningens historie: Fra 1857 og frem blev vandledningerne i København udskiftet fra trærender, der var sorte indeni af råd, til jernrør. Vandrensningsanlæg fandtes ikke, men vandet blev skam renset. Lidt. Et net af messingtråd siede en del snask fra. Uld havde givet for meget ”ormedannelse” og derfor var man gået over til at filtrere med lærred i stedet. Den varme august i 1847 havde dog gjort Sankt Jørgens søens vand plumret og gulgrønt ”og af en ubehagelig lugt og smag”. (Sommer 1850)
- Vandforsyningens historie: Københavnerne bællede søvand i sig indtil 1893, hvor der kom grundvand i hanerne.
- Vandforsyningens historie: Min salig fader, født 1941, var én af de mere heldigtstillede i Thy. I hans barndomshjem var pumpen nemlig indenfor.
- Vandforsyningens historie: Nogle landboere, både bønder og husmænd, var henviste til at få deres drikkevand fra et vandingshul som de delte med køer og heste. Vandets farve kunne have ”en betænkelig lighed med tynd kaffe.”
- Rengøringens historie: Lergulve blev sjovt nok ikke vaskede. Da trægulve vandt indpas blev de lige så ofte skuret med sand, som vasket med sand. Faktisk var det lidt at være fin på den med det her gulvvask.I Hostrups skuespil ”Genboerne” fra 1844 vil fruen have Anes karklud op fra gulvet og skyllet, det blev Ane ”himmelgal” over og hængte kluden om halsen på fatter i vrede over det nymodens påhit ligefrem at skulle skylle klude.