Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Ove Sprogøe (1919-2004) aka Egon Olsen fik en plads i Odense, sin fødeby, opkaldt efter sig.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- John Stuart Mill (1806-73) havde forgæves forsøgt at få ændret ordlyden i nye lovforslag, Reform Bill, således at “mand” blev til “person”.
- “Den, der besidder styrke, bevæger sig i en sfære, der ikke yder modstand, og intet kan, blandt de mennesker, der er omkring ham, fremkalde det lille rum mellem impuls og handling, hvor tænkningen råder. Og hvor der ikke er rum for tanken, er der heller ikke rum for retfærdighed eller forsigtighed.” Simone Weil
- Nogle børn kan læse inden de kommer i skole. Forældrenes uddannelsesniveau har overraskende lidt at sige. “Det ser derimod ud til at være meget mere afgørende, at barnet er vedholdende, kan lide at lave ting alene, holder af at koncentrere sig om det samme i længere tid ad gangen, har god evne til auditiv skelnen og allervigtigst: er meget sammen med voksne, som selv læser og udviser glæde og engagement ved fx avis- og romanlæsning, som læser sammen med børnene og gør det på børnenes præmisser ved fx at lade dem vælge, hvad der skal læses, og ikke mindst tale om, hvad man læser.” (Lützen, 2018)
- #KvindehistorieiDanmark Kvindebiografisk Leksikon omfatter i hvert fald 99 lesbiske. Omtrent 50 fortjenstfulde kvinder har i årene 1850-1950 haft en kvindelig bofælle, heraf kendte personer som Natalie Zahle og Theodora Lang – kendt fra Th. Langs seminarium i Silkeborg (aktivt 1894-1986, hvor min fader fik sin læreruddannelse). Godsejer Rosenørn–Teilmann af Nørholm nord for Esbjerg og Danmarks første kvindelige håndværker Sophy Christensen havde også kvindelige bofæller.
- #KvindehistorieiDanmark Det har længe været muligt for kvinder i Danmark at bo alene. Folketællingen 1801 viste at knap 3500 husstande bestod af en enkelt enke. Hundrede år senere boede mere end 30.000 kvinder alene eller med børn, idag er antallet af aleneboende kvinder omtrent 500.000.
- #KvindehistorieiDanmark Kvinder udgjorde tilsyneladende størstedelen af publikum til offentlige henrettelser og afstraffelser. ‘Skuet af forbryderen, der krummede sig under de voldsomme slag af risbundet, som bragte blodet til at sprudle frem på den nøgne overkrop, bidrog ikke til at forbedre sæderne.’ (Jacobsen: Fra det gamle kongens København, 1881)
- #KvindehistorieiDanmark Døtreskolen på Christianshavn havde et formidabelt skema i 1801. Pigerne havde følgende fag: Dansk, fransk, tysk, religion & moral, skønskrift, tælning, matematik, naturhistorie (undervist på tysk i de ældste klasser), geografi, historie, frihåndstegning, dans og håndarbejde.
- #KvindehistorieiDanmark Også før skolereformen af 1814, der tilsagde at alle børn, piger som drenge, havde undervisningspligt, var der gang i pigeundervisningen. Der var masser af private pigeskoler i København 1790-1817 (heraf findes Carolineskolen og Døtreskolen på Christianshavn endnu, dog nu for alle køn). Skønt det var lovligt at fysisk afstraffe elever dengang, lader det til at ingen elever i pigeskolerne fik tæsk. (Gold 1994)
- #KvindehistorieiDanmark Også før skolereformen af 1814, der tilsagde at alle børn, piger som drenge, havde undervisningspligt, var der gang i pigeundervisningen. Fx var der over 200 kvindelige skoleholdere i København 1790-1817. Heraf havde 113 af dem førskoler eller børnehaver, hvor børnene (fra ca. 4 år og op) lærte at læse, og måske også skrive og regne lidt.
- #KvindehistorieiDanmark I København har andelen af kvindelige husejere været omtrent 20 % i små 400 år, fra 1600 hvidkål til 1980’erne. Det var altovervejende enker, der ejede huse. I Danmark i dag er andelen af kvindelige husejere 50 %.
- #KvindehistorieiDanmark Indre Missions ungdomsafdelinger var i førstningen ikke kønsadskilte, men et par “episoder” hvor mandlige ledere af en bibelkreds havde namset på kvindelige medlemmer, gjorde at man fik KFUM og KFUK. Dog var kønsadskillelsen ikke strengere end at de to organisationer ofte festede sammen: Piger og kvinder spiste ved ét bord, drenge og mænd ved et andet, men samtidig og i samme lokale.
- #KvindehistorieiDanmark Der har været meget lidt og ringe håndhævet kønsadskillelse i Danmark: Mænd og kvinder har altid spist samtidig, og som regel endda også siddet ved samme bord, både til hverdag og fest. Kirkerne har også været kønsblandede, både i katolsk og protestantisk tid, omend det lykkedes mange steder at få ‘spindeside’ til venstre og ‘sværdside’ til højre i kirkerne. En svensk turist var i 1831 forbløffet over at mænd og kvinder sad blandt hverandre i de københavnske kirker.
- #KvindehistorieiDanmark Fra Falster i 1800-tallet kunne folkemindesamleren Helene Strange berette om at kvinderne tog sig af samtlige husdyr pånær hestene. Det var kvindearbejde at muge ud, malke og fodre køer, svin, får, geder, høns, gæs og ænder. Bistaderne hørte også til kvindeopgaver, pånær de steder hvor biavl blev en kommerciel forretning.