Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
I 1900 var der 10 badeanstalter i København, hvoraf Vesterbros Badeanstalt på Vesterbrogade 36B ligefrem udbragte varme bade.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Der var førhen ikke en eneste egentlig julesalme i de officielle gamle salmebøger, så da brødrene Fenger i 1845 kom den lyse idé at trykke 28 julesalmer i “Psalmer og Sange til Julen” blev 1. Oplag revet væk og 2. Oplaget nåede at udkomme inden julen 1845. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
- Man glemmer helt at Grundtvig var på kant med magthaverne i mange år, og én af måderne at grundtvigianerne kæmpede mod systemet på var at synge. De sang fra den uofficielle, men udbredte “N.F.S. Grundtvigs Kirke-Salmebog”, ha.(Kjærgaard & Weincke, 2013)
- Fra 1741 til 1839 var den såkaldte konventikelplakat gældende: Der måtte være ikke religiøse sammenkomster uden præstens tilstedeværelse eller samtykke. En familie måtte godt holde morgen- og aftenandagt, men der måtte ikke være gæster.
- Gallup har spurgt folk verden over om de føler sig elsket og i gennemsnit føler 70 % af os os elskede. Filippinerne var i top med 93 %, Rwanda og Puerto Rico er med på 92 og 90 %. Det er straks værre i de gamle sovjetiske republikker, Armenien er bundskraber med 29 %, Usbekistan og Kirgisistan 32 og 34 %. Det er muligvis et definitionsspørgsmål, men påfaldende at -stanlandene også er bundskrabere på Gay Happiness Index og heller ikke klarer sig godt i World Happiness Reports.
- Ud af 2400 københavnererindringer nævner 31 erindringsskrivere Jesus. Heraf var der en betjent, som børnene kaldte “Jesus”, en hjemløs kaldet “Jesus” (pga hans lange hår og skæg?) og tre “Reservejesus’er”.
- Forening til Fremme af Søndagens rette Brug blev stiftet 1885.04.23. Formanden var grev Moltke. Foreningen var forarget over hvor få butikker, arbejdspladser og organisationer der overholdt 3. Bud “Du skal holde hviledagen hellig”. Deres anstrengelser gav først pote i 1904, hvor der blev indført helsøndagslukninger i butikker.
- Mange danskere døber deres børn, men går ikke i kirke med ungerne, læser i biblen eller beder med deres børn, der ‘selv skal træffe valget’. Det er dog en temmelig sikker måde at skabe ateister på, da stort set ingen uden religiøs opvækst får en konventionel gudstro. (Birkedal 2001)
- Ifølge World Values Survey i 1997 troede 11 % af danskerne på djævelen, og meget passende var der også 11 % der gik i kirke mindst én gang om måneden. Gud var mere populær, og 64 % af os tror på Gud, himlen 18 % og kun 8 % på helvede (modsat amerikanerne: 73 % troede på helvede).
- Danskerne har hverken sjæl eller synd. World Values Survey spurgte i 1997 folk i bl.a. USA, Finland og Danmark om vi har en sjæl? I USA mente 92 % ja, 64 % af finnerne var overbeviste om at have en sjæl, men kun 48 % af danskerne mente dette. ‘Tror De på synd?’ USA: 90 %, FIN: 65 % og DK: 28 %
- En undersøgelse i Danmark fra 2005 spurgte folk “Hvordan har du beskæftiget dig med åndelige spørgsmål (tro, død, magisk oplevelser etc) inden for seneste måneder?” 42,8 % af os havde ikke sænket åndelighed en tanke. 30,7 % diskuterede den slags med venner og familie, 25,7 % så tv og kun 5,2 % havde læst biblen eller andre åndelige bøger. (I øvrigt samme procentsats som i 1971)
- Under koleraepidemien i 1853 udsendte sundhedsmyndighederne i København følgende nyttige råd: Undgå at blive forkølet, men luft ordentligt ud, drik kun lidt snaps og man skulle ‘vogte sig for uafbrudt anstrengelse, især ængstelse og frygt.’ En 6-8 igler i tindingen var også gode.
- “Dödeligheden er langt mindre paa Landet end i Stæderne. De væsentligste Grunde hertil ere sandsynligviis, deels at del industrielle Arbeide, hvormed saamange i Kjöbstæderne ere beskjeftigede, og det stillesiddende Liv saamange Mandfolk fore sammesteds, indvirker skadeligt paa Sundheden; deels at der for den mandlige Arbeidsklasse er större Fristelse i Kjöbstæderne end paa Landet til en for Sundheden skadelig Levemaade.”https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx…
- Smugskole opstod som begreb i 1814. En smugskole var drevet af en person, der ikke var godkendt af skoledirektionen.