Nina Søndergaard: 31652086
Email: nerdtours@gmail.com
Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Kommende åbne ture og foredrag hvor alle interesserede bare kan komme med
Fredag d. 21. februar kl. 16:00 er der fræk fyraftenstur: Københavns Underliv. Vi starter og slutter på Københavns rådhusplads (på trappen til rådhuset) og prisen er 125 DKK pr. næse, kontant eller mobilepay. Ingen tilmelding nødvendig. Vi ses!
-
Ninas Nørdfakta
- Rengøringens historie: Én ting var manglen på rindende vand, hvad der var nærmest endnu mere besværliggørende var manglende afløb. Forfatteren og telegrafisten Mathilde Fibiger skrev også begejstret til en veninde i 1869, at hun havde købt en blikbalje til skyllevand, hvilket gjorde “det lettere at holde alting rent”.
- Rengøringens historie: Før 1890’erne, agtigt, skurede (falsterske) landbokvinder træværk, alt lige fra mælkespande til køkkenborde, med aske og halmvisk. Derefter begyndte man at købe skurebørster og bruge sæbe.
- Rengøringens historie: I 1592 nævnes strygejern i Danmark, da Søren Skrædersvend i Helsingør havde et sådan ét, det bliver mere almindeligt i 1650’erne.
- Fortidens fantastiske navne: Hartvigsine, Duodecima, Hemmingensine
- Idræt er stort i Danmark, næsten en tredjedel af os er medlem af en eller anden idrætsforening, men det har sat forbløffende få spor i vores gadenavne. Frederikshavn har en Fodboldvej, Atletikvej, Skyttevej og Tennisvej – sidstnævnte også i Ejby, Fjerritslev, Hillerød, Hornbæk og Nørre Aaby. Der er, mærkeligt nok, ingen Håndboldvej.
- Principfaste fædre: En københavnsk arbejdersøn fortalte, hvordan hans socialistiske far tossede helt ud da han opdagede at sønnike havde fået en bibel. Biblen blev brændt. – Moderen gav dog sønnen en ny bibel, men i smug.
- Principfaste fædre: Maren Sørensens far var metodist og brændte lille Marens kludedukke, da han mente at hun dyrkede den som en afgud. Maren blev i 1940 Danmarks første kvindelige, omend uofficielle, præst.
- Fortidens fantastiske navne: Dialda, Serafia, Ovena
- #heltvækfraskiven #denvarikkegåetidag De “brunes” parade på Bellevue, 1950, hvor 75 hvide danskere konkurrerede om at have den dybeste solbruning. Deltagerne blev endda kontrolleret ved hjælp af vat, fugtet med sprit, for at se om farven gik af.
- #heltvækfraskiven #denvarikkegåetidag Studio Bio, det gamle Saga, lukkede i 1991 med klassikeren “Dusk med dyrene”
- #heltvækfraskiven #denvarikkegåetidag På Strøget i København åbnede Metropol biograf (idag tøjbutikken New Yorker) i 1923. I løbet af 70’erne begyndte biografen at vise sengekantsfilm og anden soft core om aftenen, men måtte lukke i 1980. Sidste film var ‘Frække Skolepigers Frikvarter’.
- #heltvækfraskiven #denvarikkegåetidag En kvindelig modtager af københavnsk kommunalfattighjælp anno 1886 hed Susanne Abrahamsen og var født på St. Croix. Hendes “stillingsbetegnelse” var “negerpige”.
- #heltvækfraskiven #denvarikkegåetidag Tuborg bryggerierne lancerede i 1927 “Boy beer”. Ubegribeligt nok var Boy Beer tiltænkt det afrikanske marked, men var, sikkert til Tuborgs forbløffelse, ingen succes og blev taget af hylderne i 1935.