Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Grundtvig, teolog, jodlende brøleabe og salmesnedker, skulle haft have en meget høj, tynd pibestemme.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Vandforsyningens historie: Fra 1857 og frem blev vandledningerne i København udskiftet fra trærender, der var sorte indeni af råd, til jernrør. Vandrensningsanlæg fandtes ikke, men vandet blev skam renset. Lidt. Et net af messingtråd siede en del snask fra. Uld havde givet for meget ”ormedannelse” og derfor var man gået over til at filtrere med lærred i stedet. Den varme august i 1847 havde dog gjort Sankt Jørgens søens vand plumret og gulgrønt ”og af en ubehagelig lugt og smag”. (Sommer 1850)
- Vandforsyningens historie: Københavnerne bællede søvand i sig indtil 1893, hvor der kom grundvand i hanerne.
- Vandforsyningens historie: Min salig fader, født 1941, var én af de mere heldigtstillede i Thy. I hans barndomshjem var pumpen nemlig indenfor.
- Vandforsyningens historie: Nogle landboere, både bønder og husmænd, var henviste til at få deres drikkevand fra et vandingshul som de delte med køer og heste. Vandets farve kunne have ”en betænkelig lighed med tynd kaffe.”
- Rengøringens historie: Lergulve blev sjovt nok ikke vaskede. Da trægulve vandt indpas blev de lige så ofte skuret med sand, som vasket med sand. Faktisk var det lidt at være fin på den med det her gulvvask.I Hostrups skuespil ”Genboerne” fra 1844 vil fruen have Anes karklud op fra gulvet og skyllet, det blev Ane ”himmelgal” over og hængte kluden om halsen på fatter i vrede over det nymodens påhit ligefrem at skulle skylle klude.
- Rengøringens historie: Siden 1799 er der blevet eksperimenteret med tørretumblere, men først i 1980’erne blev tørretumblere udbredte i private hjem i Vesten. 56 % af danske husstande har tørretumbler.
- Rengøringens historie: Sammenklappelige tøjtørrestativer var i 1800-tallet forbeholdt dem, der havde råd til at betale en møbelsnedker for at lave ét. Tyske Leifheit introducerede en prisbillig udgave i 1968.
- Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:
- Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.
- Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.
- David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’
- Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.
- Fra 1860’erne blev det muligt i Sverige at melde sig ud af Svenska Kyrken (deres folkekirke), hvis altså man meldte sig ind i et andet statsgodkendt kirkeselskab. Dette varede ved indtil 1952 og har givet grobund for mange flere kirkesamfund i Sverige, hvor bl.a. Pinsebevægelsen (Pingströrelsen) er stor.