“Billeder og iagttagelser, som det ville være en ringe sag at affærdige med et blik, en latter, en meningsudveksling, beskæftiger ham [den tavse ensomme] over al rimelighed, nedsænker sig i tavsheden, bliver betydningsfulde, bliver oplevelse, fantasi, følelse. Ensomhed udvikler det originale, det dristigt og eventyrligt skønne, digtet. Men ensomhed udvikler også det forkerte, det uforholdsmæssige, det absurde og utilladelige.” Thomas Mann: Døden i Venedig