Tre velklædte drenge fulgte efter den unge Goldschmidt på Blegdamvejen og kaldte ham “jøde” og “jødesmovs”, ‘det er dog en sær følelse, når jorden, man går på, således åbner sig omkring én med fjendtlighed og erklærer én landflygtig og man ingen anden jord har at ty til. Det er jo intet egentlig personligt fjendskab; men, hvad tankeløshed der end er deri, bryder det frem ud af historien: Ens slægt har bragt denne skæbne med sig, og man er i det øjeblik med sin person hele slægten.’ Meïr Aron Goldschmidt: Livs Erindringer og Resultater, 1877