Nørd Tours
København – kærligt kurateret
Skip to content
  • Home
  • Andre ydelser
    • Forsinkede svar
    • Hushistorie
    • Kanalrundfart
    • Ninas nørderier
    • Nørdquiz
  • Byvandringer
    • Bag om Bymidten
    • Brandgo’ tur
    • Byen og døden
    • Dametur
    • Frbtur
    • Frederiksstadtur
    • Gudløs tur
    • I Bohrs og Ørsteds fodspor
    • Innovationstur
    • Kbhs underliv
    • Kbhs underliv koldkrigsudgaven
    • Nedtur
    • Nørdernes København
    • Nørrebrotur
    • Østerbrotur
    • Prostitutionstur
    • Stanken i Staden
    • Voldslinjen
  • En
    • About me
    • Copenhagen explained
    • Copenhagen in a red light
    • Copenlady
    • Death and the city
    • FAQ
    • Flaming history in Copenhagen
    • Frederiksstad tour
    • Godless tour
    • In the footsteps of Bohr and Ørsted
    • Innovationtour
    • Prostitution tour
    • Punchline
    • The happy hour
    • The stench in the city
    • UK in DK
  • FAQ
  • Foredrag
    • Ægteskabets historie
    • De modne Mødre
    • Fra kæfert til kaffe
    • Kbh som slumby
    • Mit Hemmelige Liv
    • Prostitutionsforedrag
  • Kontakt
  • Kunder
  • Om mig
    • Nina Søndergaards meninger og medieoptræden
    • Søndergaards sideprojekter
← Døden var allestedsnærværende. I en matematikbog fra 1861 lød et af regnestykkerne “Et barn blev født den 30. Juni og døde efter 65 dages forløb. Hvad dag?”
Døden var allestedsnærværende. Arthur Holmes (1890-1965) oplevede at kunne afvise rygterne om hans død. Han var geolog og var i den forbindelse i 1911 i Mozambique. Der fik han så voldsom malaria, at man nåede at sende telegrammer hjem om hans død – der altså udsattes mere end 50 år, thi han kom sig heldigvis. →

Døden var allestedsnærværende. Det var almindeligt at have (sin) ligkiste stående i stuen. Biskop Henrik Gerner (1629-1700) tog sin nathue på, lagde sig i sin kiste og bad til Gud, da han mærkede at det stykke kød, der havde sat sig fast i hans hals ikke ville komme løs. Og således sov han ind.

Posted on June 27, 2022 by Nina
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
← Døden var allestedsnærværende. I en matematikbog fra 1861 lød et af regnestykkerne “Et barn blev født den 30. Juni og døde efter 65 dages forløb. Hvad dag?”
Døden var allestedsnærværende. Arthur Holmes (1890-1965) oplevede at kunne afvise rygterne om hans død. Han var geolog og var i den forbindelse i 1911 i Mozambique. Der fik han så voldsom malaria, at man nåede at sende telegrammer hjem om hans død – der altså udsattes mere end 50 år, thi han kom sig heldigvis. →
  • Nina Søndergaard: 31652086

    Email: nerdtours@gmail.com

  • Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet

    Nyhedsbrev
  • Kommende åbne ture og foredrag hvor alle kan komme med

    Ingen, men det kan vi hurtigt gøre noget ved: Ring eller skriv på 31652086 og vi finder en tid og tur!

  • Ninas Nørdfakta

    • Fortidens fantastiske lege eller hvordan nogle af os er født sådan. Biskop Fuglsang-Damgaard legede kirke som barn. “Jeg samlede mine søskende i vor storstue, brugte som præstekjole eet af min mors skørter og holdt så »kirke« for dem.” (Fuglsang-Damgaard: Fra skyttegrav til bispestol)
    • Kingos salmebog udkom, som man husker i 1699, og det var DEN BEDSTE syntes mange. Så da den nye salmebog udkom i 1798 var der mange der holdt i Kingos utallige vers og sang stædigt videre. Ja, i Øster Snede sogn fastholdt man Kingos salmebog indtil 1966. (Laursen 2009)
    • Den første bibel (biibili) på grønlandsk udkom i 1900.
    • Færingerne måtte læse biblen på dansk indtil 1961 (!), da det var først i 1961 at der udkom en færøsk bibel.
    • Klaksvig havde ingen sognepræst før 1934.
    • Omkring 1800 brokkede en præst sig over at gejstligheden ikke nød almindelig anseelse: Ingen adelige og ansete familier lod deres børn uddanne sig til præster. Det lader til faktisk at være sandt. Viggo Vilhelm grev Molkte (1862-1943) er vist den eneste greve, der har været sognepræst i dansk præstehistorie. Modsat England og Frankrig hvor kun den førstefødte arvede, så har præsteembedet i Danmark ikke været redningen for fattige adelssønner.
    • Fortidens fantastiske navne: Engel, Lauregna, Hannea
    • Skattebogen for København i 1900 er fascinerende læsning. Der kunne være forskel på folk i samme hus. Et pensionat og kollegium for kvinder, Bethania i Helgolandsgade 8, viste at stiftsdame Regitze Barner tjente 3200 kr./året (262.016) , mens bestyrerinden, en A.P. Nielsen, 200, svarende til 16.376 nutidskroner.
    • I 1900 tjente brygger og dr.phil C.C.H. Jacobsen 500.000 kr/året svarende til 40.940.000 nutidskroner. Hans moder, enkefrue Jacobsen, fik 70.600 kr. ind, eller 5.780.728 kr. i 2024.
    • I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Her viste syerskerne sig at være fuldstændig absurd underbetalte, de havde en timeløn på 10-29 øre, hvad der heller ikke dengang var mange penge. 
    • I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Mænd tjente typisk 3-5 kr. om dagen, de bedstlønnede var ‘bladsætterne’, altså typografer på dagblade 5½ kr. om dagen.
    • I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Det var svært at give et gennemsnit, da folk havde vidt forskellige ansættelsesvilkår, men ca. 1200 kr./året Svende, 1ooo kr./året for arbejdsmænd og 550 kr./året for kvindelige fabriks- og værkstedsarbejdere.
    • I 1893 blev lønforholdene i København undersøgt, og de viste stor spredning, også indenfor det enkelte fag. Fx var der ca. 170 sandgravere. 30 af dem tjente et sted mellem 0 og 700 kr/året, 9 styks tjente 1300-2500 kr/året.
  • Nørdsøgning på siden

  • Copenhagen history in less than 7 minutes

  • Nerd Tours – A taster

Nørd Tours
Proudly powered by WordPress.