Nina Søndergaard: 31652086
Email: nina@nerdtours.dkKlik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Kommende åbne ture og foredrag
Ingen, men det kan vi lave om på i en ruf. Ring eller skriv på 31652086 og vi finder en tid til tur.
-
Ninas Nørdfakta
- Kirkebøger kan være fulde af finurlige oplysninger, og fra 1809-56 er der utallige guldkorn i Gudbjerg sogns kirkebog ført af en dømmende degn. Da en Jens Rasmussen døde i 1828 skrev degnen at JR var “Et gammelt fortrædent vrantent skarn, altid vranten og modvillig” (Thomsen & Seidelin 2023)
- Henne i 1700-tallets England brokkede både mænd og kvinder sig i et væk til retten. I Wiltshire i 1740’erne var en tredjedel af alle sagsøgere i civile søgsmål kvinder, i Middelsex var kvinder halvdelen af sagsøgerne – mange af dem lod sig ikke standse af at være fattige eller analfabeter. (Hunt 1999).
- Henne i 1700-tallets England brokkede folk sig i et væk til retten. Tusindvis af sager handler om kvinder som sagsøger forældre, stedforældre, arbejdsgivere, værger, ekskærester, staten og endda ægtemænd for gæld, arv, jord, manglende lønudbetaling etc (Hunt 1999).
- Viborg Landsting behandlede masser af sager fra 1569 til 1809, heriblandt sager som vi ikke ser i dag. En sag om en præst, der blev dømt til at give en mand en tønde tysk øl (ikke dansk øl, som var noget tyndt sjap). En anden sag drejede sig om et barn, der ikke var blevet døbt – meget alvorligt at lade nogen være i udøbt tilstand. Ligeledes var der sager om drikkeri på en søndag.
- Uden at kunne se hvad dommen blev, kan vi se på sagsregistret til 16.000 jyske domme 1569-1809, at kvinder kunne stævne mænd, bl.a. for ‘ondt forhold’ – at han slår hende, en anden sag handlede om at en mand gav sin kone og børn alt for lidt øl og mad. Endvidere stak en kone af, måske i 1808, med moskovitterne, det russiske eksilhof, der 1780-1808 holdt til i Horsens.
- Fortidens fantastiske navne: Knapbine, Gesina, Erdmandine
- Lutherfans kan købe merchandise på tyske Luthershop, der har utallige krus, nøgleringe og t-shirts med Luther og Katarina von Bora. Man kan også gå på et billede af Luther, Lutherflipflops med påskriften “Here I stand”
- 500 året for reformationen blev fejret bl.a med en Playmobil Lutherfigur. Mere end 30.000 plastikluthere blev revet væk i løbet af tre dage.
- DDR fejrede i 1983 500-året for Luthers fødsel ved at gestalte Luther som en slags præmarxistisk revolutionær og bondefører. (Ellekær 2009)
- Fortidens fantastiske navne: Syrena, Edoline, Kasinine
- Danmarks sydligst beliggende bygning ligger, ikke overraskende, på det sydlige Falster. Det er Marinestation Gedser (MAS GED) fra 1948. Den var en del af NATOs overvågning af Warszawapagtlandene og havde faktisk en del at se til: Dagligt sejlede omtrent 35 krigsskibe fra Østblokken forbi.
- Nykøbing Falster Teater, kendt for Nykøbing Revyen, er tegnet i flot funkisstil i 1936 af arkitekten Tage Rue (1893-1977). Hans navn beviser man ikke behøver hverken æ, ø eller å i sit navn før at det er komplet uudtaleligt for udlændinge.
- Lolland-Falster blev først fast forbundne i 1867 med Christian den IX’s Bro. Åbningen af broen 1867.07.04 “blev nok den mest højstemte festlighed, Nykøbing har oplevet” – da både kongen og prinsesse Dagmar med mand, den senere zar Alexander d. 3 var tilstede ligesom 15.000 andre og 270 af festkomitten opsatte flag. (Nørregård 1982)