Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Psykologen Susan Schlüter undersøgte kvinder i militæret og kunne konkludere i 1989 at: “Omgangsform og -tone (ændres) til det bedre, når kvindeligt personel er til stede.” #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Psykologen Susan Schlüter undersøgte kvinder i militæret og kunne konkludere i 1989 at: “Omgangsform og -tone (ændres) til det bedre, når kvindeligt personel er til stede.” #KvindehistorieiDanmark
Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Lægen Thorkild Rovsing mente i 1925, at kvindelige sygeplejersker havde “forbedret Tonen paa Hospitalsstuerne helt enormt”. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Lægen Thorkild Rovsing mente i 1925, at kvindelige sygeplejersker havde “forbedret Tonen paa Hospitalsstuerne helt enormt”. #KvindehistorieiDanmark
Kvinder har kunnet kante sig til magt og indflydelse, bl.a. Ved at etablere egne institutioner, lige fra pigeskoler til kvindekorps i hæren. Sidstnævnte blev dog nedlagt i 1989. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder har kunnet kante sig til magt og indflydelse, bl.a. Ved at etablere egne institutioner, lige fra pigeskoler til kvindekorps i hæren. Sidstnævnte blev dog nedlagt i 1989. #KvindehistorieiDanmark
Hæren fik en tilføjelse efter anden verdenskrig med etableringen af “Danmarks Lottekorps”, men først i 1988 (!) blev det muligt for kvinder at deltage i egentlig krig, også kaldet deciderede kampopgaver. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Hæren fik en tilføjelse efter anden verdenskrig med etableringen af “Danmarks Lottekorps”, men først i 1988 (!) blev det muligt for kvinder at deltage i egentlig krig, også kaldet deciderede kampopgaver. #KvindehistorieiDanmark
Det første akademiske felt som kvinderne kom ind på, var medicin, men det drøjede længe før de blev overlæger (1916, Bodil Bloch for Vodskov Åndssvageanstalt) og professorer (1985, Eva Steiness på Aarhus Universitet). Især Rigshospitalet var en lukket pølsefest og først i 1990 (!) fik Rigshospitalet en kvindelig overlæge (Gunhild Lange Skovgaard). #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det første akademiske felt som kvinderne kom ind på, var medicin, men det drøjede længe før de blev overlæger (1916, Bodil Bloch for Vodskov Åndssvageanstalt) og professorer (1985, Eva Steiness på Aarhus Universitet). Især Rigshospitalet var en lukket pølsefest og først i 1990 (!) fik Rigshospitalet en kvindelig overlæge (Gunhild Lange Skovgaard). #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er vanskelig at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Præsten Julius Steen (1855-1935) havde fx ikke et billede af sin egen mor, da hun ikke ville fotograferes. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er vanskelig at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Præsten Julius Steen (1855-1935) havde fx ikke et billede af sin egen mor, da hun ikke ville fotograferes. #KvindehistorieiDanmark
Bare tre år efter at kvinder kunne blive riddere af Dannebrog, blev parret, forstanderinderne for Snoghøj gymnastikhøjskole Jørgine Abildgaard og Anna Krogh udnævnt til riddere samme dag, 1954.02.12. Det må have været et af de allerførste par, hvor begge blev riddere. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Bare tre år efter at kvinder kunne blive riddere af Dannebrog, blev parret, forstanderinderne for Snoghøj gymnastikhøjskole Jørgine Abildgaard og Anna Krogh udnævnt til riddere samme dag, 1954.02.12. Det må have været et af de allerførste par, hvor begge blev riddere. #KvindehistorieiDanmark
Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og i hvert fald 8 fortjenstmedaljemodtagersker boede sammen med en anden kvinde. Skuespillerinderne Josephine Eckardt (fortjenstmedaljen i guld 1900) og Betty Nansen (1938) var fraskilte. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og i hvert fald 8 fortjenstmedaljemodtagersker boede sammen med en anden kvinde. Skuespillerinderne Josephine Eckardt (fortjenstmedaljen i guld 1900) og Betty Nansen (1938) var fraskilte. #KvindehistorieiDanmark
Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og skuespillerinder, lærerinder, jordemødre og børnehavepædagoger fylder meget i Ordenskapitlet – den medaljeuddelende instans. En Kirsten Nielsen skrev også i historie i 1904, da hun fik en sølvmedalje for at have tjent den samme gårdejerfamilie på Stevns i 65 år (!). #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og skuespillerinder, lærerinder, jordemødre og børnehavepædagoger fylder meget i Ordenskapitlet – den medaljeuddelende instans. En Kirsten Nielsen skrev også i historie i 1904, da hun fik en sølvmedalje for at have tjent den samme gårdejerfamilie på Stevns i 65 år (!). #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er vanskeligt at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Urimeligt få kvinder nævner deres æresbevisninger, fortjenstmedaljer eller udnævnelser til ridder i deres egne selvbiografier, hvilket forståeligt nok har ledt til den misforståelse at kongehuset ikke uddelte medaljer til kvinder. Den første kvindelige medaljemodtager var en fransk operasangerinde, Zélia Trebelli. Hun fik en Ingenio et arti, ‘for kløgt og kunst’, medalje i 1877. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er vanskeligt at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Urimeligt få kvinder nævner deres æresbevisninger, fortjenstmedaljer eller udnævnelser til ridder i deres egne selvbiografier, hvilket forståeligt nok har ledt til den misforståelse at kongehuset ikke uddelte medaljer til kvinder. Den første kvindelige medaljemodtager var en fransk operasangerinde, Zélia Trebelli. Hun fik en Ingenio et arti, ‘for kløgt og kunst’, medalje i 1877. #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Danmarks første plastikkirurg, Grete Olsen (1912-2010), var for det første ikke kirurg, for det andet døjede hun den tort at dem HUN havde oplært blev anerkendt og fik lederstillinger før hun selv gjorde. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Danmarks første plastikkirurg, Grete Olsen (1912-2010), var for det første ikke kirurg, for det andet døjede hun den tort at dem HUN havde oplært blev anerkendt og fik lederstillinger før hun selv gjorde. #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Sagføreren Ingeborg Hansen procederede i 1933, som den første person, for Højesteret uden at være højesteretssagfører. Lægen og medicinprofessoren Eva Steiness blev dekan for det medicinske fakultet tre år før hun blev professor, altså hun var chef for professorer uden selv at være det. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Sagføreren Ingeborg Hansen procederede i 1933, som den første person, for Højesteret uden at være højesteretssagfører. Lægen og medicinprofessoren Eva Steiness blev dekan for det medicinske fakultet tre år før hun blev professor, altså hun var chef for professorer uden selv at være det. #KvindehistorieiDanmark
Den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, blev læge i 1885 og nøjagtig 100 år senere fik vi den første kvindelige professor i medicin (!), Eva Steiness (1941-). #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, blev læge i 1885 og nøjagtig 100 år senere fik vi den første kvindelige professor i medicin (!), Eva Steiness (1941-). #KvindehistorieiDanmark
Danmarks første kvindelige præst, uofficielt ordineret i 1940, Maren Sørensen (1882-1957), har fået en vej opkaldt efter sig. Maren Sørensens Vej i Haderslev.#KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danmarks første kvindelige præst, uofficielt ordineret i 1940, Maren Sørensen (1882-1957), har fået en vej opkaldt efter sig. Maren Sørensens Vej i Haderslev.#KvindehistorieiDanmark
Kvindelige Akademikere fra 1922 var ikke den første studenterforening for kvinder, det var den langt mere obskure Kvindelige Studenters Kristelige Forening stiftet i 1897. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindelige Akademikere fra 1922 var ikke den første studenterforening for kvinder, det var den langt mere obskure Kvindelige Studenters Kristelige Forening stiftet i 1897. #KvindehistorieiDanmark
Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
