Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Author Archives: Nina
Fortidens fantastiske navne: Edvardinese, Varenka, Alaktense
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Edvardinese, Varenka, Alaktense
‘Regeringen ynder den frie tale; thi – den har tilladt Dr. Bansmann at oprette en Helbredelsesanstalt for stammende.’ Corsaren
Posted in Uncategorized
Comments Off on ‘Regeringen ynder den frie tale; thi – den har tilladt Dr. Bansmann at oprette en Helbredelsesanstalt for stammende.’ Corsaren
Der blev indsat 103 fanger i Møens Tugthus i årene 1818-25, stort set alle kunne læse, hver femte kunne også skrive.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der blev indsat 103 fanger i Møens Tugthus i årene 1818-25, stort set alle kunne læse, hver femte kunne også skrive.
Der blev indsat 447 fanger i Christianshavns Tugthus i året 1812-13, og knap hver fjerde kunne læse og skrive. Stort set alle kunne læse. Det er vel at mærke inden skolereformen i 1814.
Der blev indsat 103 fanger i Møens Tugthus i årene 1818-25, stort set alle kunne læse, hver femte kunne også skrive.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der blev indsat 447 fanger i Christianshavns Tugthus i året 1812-13, og knap hver fjerde kunne læse og skrive. Stort set alle kunne læse. Det er vel at mærke inden skolereformen i 1814.
I 1795 lærte den 24-årige færgemand, lods, Lars Bache i Helsingør at skrive. Han var blevet gift og følte at det var nødvendigt at han også kunne skrive. Han lærte at skrive en ‘god flydende skrift’ i løbet af kort tid og kunne regne i hvert fald med brøker.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1795 lærte den 24-årige færgemand, lods, Lars Bache i Helsingør at skrive. Han var blevet gift og følte at det var nødvendigt at han også kunne skrive. Han lærte at skrive en ‘god flydende skrift’ i løbet af kort tid og kunne regne i hvert fald med brøker.
I en børnebog fra 1568 er der et afsnit “Om Børnelære” ‘Når du skal gå hen i byen,/At læse, skrive, væve eller sy. Hvad enten du est pige eller dreng,/ Rejs dig god betids af din seng.’ Bemærk selvfølgeligheden i at piger også gik i skole. Niels Bredal: Børnespejlet
Posted in Uncategorized
Comments Off on I en børnebog fra 1568 er der et afsnit “Om Børnelære” ‘Når du skal gå hen i byen,/At læse, skrive, væve eller sy. Hvad enten du est pige eller dreng,/ Rejs dig god betids af din seng.’ Bemærk selvfølgeligheden i at piger også gik i skole. Niels Bredal: Børnespejlet
En sygeplejerske, uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863, læste op fra Det nye Testamente på Almindeligt Hospital i København i 1868. De syge var ‘ofte på bar bund’ med hensyn til biblen. “Saaledes sagde en af dem en Dag efter endt Læsning: “Det er vist en rigtig god Bog, Frøkenen dér læser op af?” “Ja, men det er jo Bibelen,” svarede jeg. “Naa ja, jeg har jo nok hørt om den,” vedblev hun.” -Overlægen fik nys om dette og fik et flip og meldte hende til magistraten for de gudelige andagter. Ida Johnsen: Mellem to tidsaldre. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on En sygeplejerske, uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863, læste op fra Det nye Testamente på Almindeligt Hospital i København i 1868. De syge var ‘ofte på bar bund’ med hensyn til biblen. “Saaledes sagde en af dem en Dag efter endt Læsning: “Det er vist en rigtig god Bog, Frøkenen dér læser op af?” “Ja, men det er jo Bibelen,” svarede jeg. “Naa ja, jeg har jo nok hørt om den,” vedblev hun.” -Overlægen fik nys om dette og fik et flip og meldte hende til magistraten for de gudelige andagter. Ida Johnsen: Mellem to tidsaldre. #ateismeidanmark #gudløs
En pige, født i 1841 i København, lærte ikke Fadervor, kun “Nu lukker sig mit øje”. Moderen gik i kirke hver søndag. “Min Far var afgjort hverken kirkelig eller religiøst sindet, og han gik aldrig i Kirke uden ved officielle Lejligheden. Af og til udtalte han kætterske Meninger og Antydninger, og jeg mindedes ved saadanne Lejligheder min Mors forfærdede Ansigt, men om religiøse Dissenser var der ikke Tale. Der var ingen at diskutere med, da Mor aldrig tog til Genmæle, og min Broder Teologen altid undgik en Disput. Alligevel gjorde disse Antydninger et stærkt og smerteligt Indtryk paa mig.” Henriette Skram: Erindringer #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on En pige, født i 1841 i København, lærte ikke Fadervor, kun “Nu lukker sig mit øje”. Moderen gik i kirke hver søndag. “Min Far var afgjort hverken kirkelig eller religiøst sindet, og han gik aldrig i Kirke uden ved officielle Lejligheden. Af og til udtalte han kætterske Meninger og Antydninger, og jeg mindedes ved saadanne Lejligheder min Mors forfærdede Ansigt, men om religiøse Dissenser var der ikke Tale. Der var ingen at diskutere med, da Mor aldrig tog til Genmæle, og min Broder Teologen altid undgik en Disput. Alligevel gjorde disse Antydninger et stærkt og smerteligt Indtryk paa mig.” Henriette Skram: Erindringer #ateismeidanmark #gudløs
I 1817 blev der bekymret spurgt i præstekredse om hvorfor man ikke helligholdt søndagen? (Brud på 3. bud). Ét vrissent svar, fra en præst, var, at præster var for friske til at erklære messefald – altså for få tilhørere til at holde gudstjeneste. Han mindede om at Jesus nok prædikede for både to og tre tilhørere. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1817 blev der bekymret spurgt i præstekredse om hvorfor man ikke helligholdt søndagen? (Brud på 3. bud). Ét vrissent svar, fra en præst, var, at præster var for friske til at erklære messefald – altså for få tilhørere til at holde gudstjeneste. Han mindede om at Jesus nok prædikede for både to og tre tilhørere. #ateismeidanmark #gudløs
En del præster var omkring 1800 ikke glade for almen oplysningen, da de mente at den kunne føre til en afskaffelse af kirken. “Det er meget betænkeligt, at almuen får fri og uhindret adgang til selv at vælge de BØGER, den vil læse. Der bør gøres et strengt udvalg af de skrifter, som almuen må få i hænde, og de bør passe til den grove hobs tarv, tid og trang, så menigmand ikke får upassende tanker om sin egen stand og dens kår. (…) Af den grund ønsker man også Bibelen revideret, så den svarer til den sande religion.”
Således ærgede man i sig Theologisk Maanedsskrift 1803-08, fra bogen “Et kirkeskifte” #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on En del præster var omkring 1800 ikke glade for almen oplysningen, da de mente at den kunne føre til en afskaffelse af kirken. “Det er meget betænkeligt, at almuen får fri og uhindret adgang til selv at vælge de BØGER, den vil læse. Der bør gøres et strengt udvalg af de skrifter, som almuen må få i hænde, og de bør passe til den grove hobs tarv, tid og trang, så menigmand ikke får upassende tanker om sin egen stand og dens kår. (…) Af den grund ønsker man også Bibelen revideret, så den svarer til den sande religion.”
Omkring 1800 var det en almindelig antagelse at folk ikke gik så meget i kirke som førhen, og at præsterne ikke “nyder almen agtelse: 1. Tidens religiøse stemning er dem imod. 2. Gejstligheden mangler tilstrækkelig dannelse. 3. Præsterne har ikke de personlige egenskaber, der giver dem anseelse hos menigmand. Præsterne er også for unge, når de kommer i embede, og de omgås dristigt med deres sognebørn, som var de deres ligemænd. Præsten deltager i sognets løsslupne fester og klæder sig efter moden. 4. Standen er for fattig. 5. Ingen adelige og ansete familier lader deres børn uddanne sig til præster. 6. Alt for få gejstlige har plads i rangforordningen. Selv ved at vinde den teologisk doktorgrad rangerer man kun efter virkelige kammerråder nr. Tre. Det er intet i sammenligning med de ærestitler, der tildeles andre embedsmænd. 7. Præsterne har for mange verdslige pligter. 8. Præsterne må leve af tilfældige ofre og accidenser. 9. Gejstligheden og kirken har fået en konkurrent i skolevæsenet.”
Således ærgede man i sig Theologisk Maanedsskrift 1803-08, fra bogen “Et kirkeskifte” #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Omkring 1800 var det en almindelig antagelse at folk ikke gik så meget i kirke som førhen, og at præsterne ikke “nyder almen agtelse: 1. Tidens religiøse stemning er dem imod. 2. Gejstligheden mangler tilstrækkelig dannelse. 3. Præsterne har ikke de personlige egenskaber, der giver dem anseelse hos menigmand. Præsterne er også for unge, når de kommer i embede, og de omgås dristigt med deres sognebørn, som var de deres ligemænd. Præsten deltager i sognets løsslupne fester og klæder sig efter moden. 4. Standen er for fattig. 5. Ingen adelige og ansete familier lader deres børn uddanne sig til præster. 6. Alt for få gejstlige har plads i rangforordningen. Selv ved at vinde den teologisk doktorgrad rangerer man kun efter virkelige kammerråder nr. Tre. Det er intet i sammenligning med de ærestitler, der tildeles andre embedsmænd. 7. Præsterne har for mange verdslige pligter. 8. Præsterne må leve af tilfældige ofre og accidenser. 9. Gejstligheden og kirken har fået en konkurrent i skolevæsenet.”
I 1870 var Sundby på Amager en slet og fattig forstad, men i enorm vækst. Præsten i Sundby kirke havde temmelig travlt. Søndagene bød på 15-16 børn at døbe, 10-12 bryllupper og store altergange. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1870 var Sundby på Amager en slet og fattig forstad, men i enorm vækst. Præsten i Sundby kirke havde temmelig travlt. Søndagene bød på 15-16 børn at døbe, 10-12 bryllupper og store altergange. #ateismeidanmark #gudløs
København havde vokseværk fra 1850 til 1950. Det gav sig bl.a. Udtryk i gigantiske sogne. Så i 1895 havde Sct. Matthæus sogn på Vesterbro 63.621 indbyggere (mere end Randers i dag), Vor Frelser på Christianshavn havde 20.047 og Vor Frue i Indre by 18.360 indbyggere. Også Frederiksberg sogn var kolossalt: 56.100 indvånere. (Mere end nutidens Roskilde).
Posted in Uncategorized
Comments Off on København havde vokseværk fra 1850 til 1950. Det gav sig bl.a. Udtryk i gigantiske sogne. Så i 1895 havde Sct. Matthæus sogn på Vesterbro 63.621 indbyggere (mere end Randers i dag), Vor Frelser på Christianshavn havde 20.047 og Vor Frue i Indre by 18.360 indbyggere. Også Frederiksberg sogn var kolossalt: 56.100 indvånere. (Mere end nutidens Roskilde).
Fængsler og hospitaler havde ofte en indbygget kirke, men nogle havde ikke. Fx Øresundshospitalet på Østerbro (idag en del af Hovedstadens Psykiatri) og Bispebjerg Hospital – der dog blev født med kapel og lighus. Vestre > Rudolf Berghs Hospital (idag en børnehave og voksentandpleje) havde heller ikke, og det var i starten specialsygehus for kønssyge sexarbejdere.#ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fængsler og hospitaler havde ofte en indbygget kirke, men nogle havde ikke. Fx Øresundshospitalet på Østerbro (idag en del af Hovedstadens Psykiatri) og Bispebjerg Hospital – der dog blev født med kapel og lighus. Vestre > Rudolf Berghs Hospital (idag en børnehave og voksentandpleje) havde heller ikke, og det var i starten specialsygehus for kønssyge sexarbejdere.#ateismeidanmark #gudløs
Fængsler og hospitaler havde ofte en indbygget kirke, fx Vridsløselille, Skt. Hans Hospital, Kommunehospitalet, Kvindefængslet på Christianshavn, Skt. Josephs samt Skt. Johannes og Lukas Stiftelserne, Diakonissestiftelsen, Vestre Fængsel, De gamles By og Rigshospitalet fra 1910.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fængsler og hospitaler havde ofte en indbygget kirke, fx Vridsløselille, Skt. Hans Hospital, Kommunehospitalet, Kvindefængslet på Christianshavn, Skt. Josephs samt Skt. Johannes og Lukas Stiftelserne, Diakonissestiftelsen, Vestre Fængsel, De gamles By og Rigshospitalet fra 1910.
Fra 1861 til 1978 blev der bygget 79 kirker i København og Frederiksberg kommuner.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1861 til 1978 blev der bygget 79 kirker i København og Frederiksberg kommuner.
Fortidens fantastiske navne: Hakonda, Annasine, Henriksine
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Hakonda, Annasine, Henriksine
Rentehysteri er Betegnelse for de Former for Hysteri, hvor de hysteriske Symptomer fremkaldes og vedligeholdes ved Ønsket om Udbetaling af en (aarlig) Pengesum, f. Eks. Invaliderente ell. Erstatning fra Ulykkesforsikringsselskab.
Salmonsens Konversations Leksikon, bind XX Renden-Schinke, 1926
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rentehysteri er Betegnelse for de Former for Hysteri, hvor de hysteriske Symptomer fremkaldes og vedligeholdes ved Ønsket om Udbetaling af en (aarlig) Pengesum, f. Eks. Invaliderente ell. Erstatning fra Ulykkesforsikringsselskab.
Præventions- og kvindesagsforkæmperen Marie Stopes (1880-1958) var eugeniker om en hals og mente at en tredjedel af den mandlige befolkning i England burde steriliseres. Hun gjorde sin søn arveløs, da han giftede sig med en brillebærende kvinde.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Præventions- og kvindesagsforkæmperen Marie Stopes (1880-1958) var eugeniker om en hals og mente at en tredjedel af den mandlige befolkning i England burde steriliseres. Hun gjorde sin søn arveløs, da han giftede sig med en brillebærende kvinde.
I Danmark hedder fænomenet fraværende elever for “skolevægring”, hvilket skyder ansvaret over på det enkelte barn, hvilket er pudsigt, når mere end 90 % af alle skoler har oplevet en stigning i antal elever med skolevægring.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I Danmark hedder fænomenet fraværende elever for “skolevægring”, hvilket skyder ansvaret over på det enkelte barn, hvilket er pudsigt, når mere end 90 % af alle skoler har oplevet en stigning i antal elever med skolevægring.
