Nyboder i København var til flådens folk og familier: ‘Det var ingen skam for ham [manden i huset] på fridagene at overtage en barnepiges rolle, vaske børnene, klæde dem på, give dem mad, lægge dem til hvile i den vugge, han selv havde tømret; hvad skulle der vel være i vejen for at vaske et gulv hjemme, når man så tit havde været med til at spule et dæk? Forlangtes det, kunde han også dreje håndkværnen, ælte dejen og tage del i konens øvrige gerning; hun var jo til gengæld villig til at hjælpe ham med at erhverve det daglige brød.’