Op mod tyve millioner mennesker var igennem Gulaglejrene i Sovjetunionen fra 1920-60, men nogle røg, utroligt nok, ikke ind, trods deres uheld. Forfatteren Demian Bednij (1883-1945) kom til at skrive i sin dagbog, da han ikke brød sig om at låne bøger til Stalin, fordi dennes fedtede fingre tilsmudsede siderne. Bednijs sekretær sladrede straks til Stalin, der overraskende nok ikke smed Bednij i Gulag, men bare gjorde ham arbejdsløs og dermed fattig som en kirkerotte. (Mandelstam 1971)