Ladegården i København var en tvangsarbejdsanstalt – hvor de arbejdssky, de fordrukne og forhutlede fik lov at knokle fra klokken 5 til 20, afbrudt af en to timers frokost- og sovepause, mandag til lørdag. I 1822 var dagslønnen 21 skilling for mænd, 19 for kvinder – da de jo spiste mindre. Ud af den beskedne sum trak man mad, tøj og ‘slid på Ladegårdens inventar’.