Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
I Danske Lov fra 1683 var det lovpligtigt at gå i kirke om søndagen og var det faktisk indtil 1845. Det lader dog til at det alle dage var lidt sløjt med overholdelsen af dén lov.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I Danske Lov fra 1683 var det lovpligtigt at gå i kirke om søndagen og var det faktisk indtil 1845. Det lader dog til at det alle dage var lidt sløjt med overholdelsen af dén lov.
Fortidens fantastiske navne: Tromma, Effranzine, Permina
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Tromma, Effranzine, Permina
#Kærlighedshistorie. Knud Petersen (1892-1971) var en ‘hanpige’ i København fra 1910’erne. Knud og hans venner, hvoraf nogle yndede at gå i kvindetøj, hang ud ved Nørreport, og scorede bl.a. Sømænd. Til trods for at det ikke var lovligt endnu at være homoseksuel, så blandede politiet sig ikke hvad disse voksne personer foretog sig. (Petersen 1960/2022)
Posted in Uncategorized
Comments Off on #Kærlighedshistorie. Knud Petersen (1892-1971) var en ‘hanpige’ i København fra 1910’erne. Knud og hans venner, hvoraf nogle yndede at gå i kvindetøj, hang ud ved Nørreport, og scorede bl.a. Sømænd. Til trods for at det ikke var lovligt endnu at være homoseksuel, så blandede politiet sig ikke hvad disse voksne personer foretog sig. (Petersen 1960/2022)
#Kærlighedshistorie. I Rigsarkivet er der bevaret Fortegnelse over de Personer, som fører eller er mistænkt for at føre et forargeligt Samliv 1833-1863 fra Helsingør og Odense. Både i Odense og Helsingør er der flest sager i den tidlige periode, hvorefter det ebber ud. I Helsingør 1833 til 1836 var der 62 sager, 1840: 8 og i 1847 én. Efter 12 års ’tavshed’ kom der vist en ny byfoged til, der lagde hårdt ud med 16 sager i 1859, for i 1860 og 1862 blot notere to sager. Langt de fleste sager endte med at kæresterne blev gift. Andre gad ikke ægteskabet og flyttede fra byen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #Kærlighedshistorie. I Rigsarkivet er der bevaret Fortegnelse over de Personer, som fører eller er mistænkt for at føre et forargeligt Samliv 1833-1863 fra Helsingør og Odense. Både i Odense og Helsingør er der flest sager i den tidlige periode, hvorefter det ebber ud. I Helsingør 1833 til 1836 var der 62 sager, 1840: 8 og i 1847 én. Efter 12 års ’tavshed’ kom der vist en ny byfoged til, der lagde hårdt ud med 16 sager i 1859, for i 1860 og 1862 blot notere to sager. Langt de fleste sager endte med at kæresterne blev gift. Andre gad ikke ægteskabet og flyttede fra byen.
Kærlighedshistorie. Det blev faktisk først lovligt at bo på polsk i 1933 – altså at en mand og kvinde levede sammen uden at være gift. Dog blev det i 1866 mildnet til at præster, politifolk eller andre overvoksne skulle have brokket sig over det. “§ 178. Naar Personer af forskjelligt Kjøn uagtet Øvrighedens Advarsel om at fjerne sig fra hinanden vedblive at føre et forargeligt Samliv, straffes de med Fængsel.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kærlighedshistorie. Det blev faktisk først lovligt at bo på polsk i 1933 – altså at en mand og kvinde levede sammen uden at være gift. Dog blev det i 1866 mildnet til at præster, politifolk eller andre overvoksne skulle have brokket sig over det. “§ 178. Naar Personer af forskjelligt Kjøn uagtet Øvrighedens Advarsel om at fjerne sig fra hinanden vedblive at føre et forargeligt Samliv, straffes de med Fængsel.”
Fortidens fantastiske navne: Aksa, Abelline, Laurette
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Aksa, Abelline, Laurette
Hotel Færgegaarden i Faaborg blev grundlagt i 1856 af to søstre, A. og S. Hansen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Hotel Færgegaarden i Faaborg blev grundlagt i 1856 af to søstre, A. og S. Hansen.
“saaledes laa store Dele af de østlige Jorder hen som Hede, til trods for, at Jorden var af ret fortrinlig Bonitet. Der stod da et stort Slid for Døren for det unge Ægtepar — Bedstefar var knap 39 Aar og Bedstemor 26 — naar Gaarden skulde bringes paa Fode,” Ung som 39 og 26 årig henholdsvis. Vi har i Danmark aldrig haft en udbredt tradition for barneægteskaber. (Wille 1948)
Posted in Uncategorized
Comments Off on “saaledes laa store Dele af de østlige Jorder hen som Hede, til trods for, at Jorden var af ret fortrinlig Bonitet. Der stod da et stort Slid for Døren for det unge Ægtepar — Bedstefar var knap 39 Aar og Bedstemor 26 — naar Gaarden skulde bringes paa Fode,” Ung som 39 og 26 årig henholdsvis. Vi har i Danmark aldrig haft en udbredt tradition for barneægteskaber. (Wille 1948)
Anna Dorthea Lund Orla-Jensen (1883-1965) var ingeniør og skrev mindst 11 videnskabelige artikler, men da hun var “venligt og beskedent menneske, som fx ikke selv udarbejdede fortegnelse over sine publikationer” er det vanskeligt at vide. En søgning på “beskeden” på Dansk Kvindebiografisk Leksikons side gav svimlende 1584 forekomster, lige fra beskeden betaling til beskeden natur til “beskeden indtil det selvudslettende”.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Anna Dorthea Lund Orla-Jensen (1883-1965) var ingeniør og skrev mindst 11 videnskabelige artikler, men da hun var “venligt og beskedent menneske, som fx ikke selv udarbejdede fortegnelse over sine publikationer” er det vanskeligt at vide. En søgning på “beskeden” på Dansk Kvindebiografisk Leksikons side gav svimlende 1584 forekomster, lige fra beskeden betaling til beskeden natur til “beskeden indtil det selvudslettende”.
Forfatterinden og frontpersonen for Dansk Kvindesamfund Gyrithe Lemche (1866-1945) skrev populære slægtsromaner, hvoraf “Edwardsgave” fra 1900 i 1933 var udkommet i mere end 10.000 eksemplarer. Hun fik også 10, ti, børn med lægen Johan Henrich Lemche, som tit trillede rundt med barnevognen og passede flokken sammen med tyendet, mens Gyrithe sad i sommerhuset mandag til fredag og skrev.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Forfatterinden og frontpersonen for Dansk Kvindesamfund Gyrithe Lemche (1866-1945) skrev populære slægtsromaner, hvoraf “Edwardsgave” fra 1900 i 1933 var udkommet i mere end 10.000 eksemplarer. Hun fik også 10, ti, børn med lægen Johan Henrich Lemche, som tit trillede rundt med barnevognen og passede flokken sammen med tyendet, mens Gyrithe sad i sommerhuset mandag til fredag og skrev.
Jordemodereksamen er fra 1787, men fra 1714 begyndte man så småt at eksaminere kommende jordemødre. Hun skal have en ‘passende’ alder og selv have født børn, kravet om at hun skulle være gift bortfaldt i 1814. (Meyer Andersen 2025)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Jordemodereksamen er fra 1787, men fra 1714 begyndte man så småt at eksaminere kommende jordemødre. Hun skal have en ‘passende’ alder og selv have født børn, kravet om at hun skulle være gift bortfaldt i 1814. (Meyer Andersen 2025)
Fra 1880’erne arbejdede kvindesagskvinder hårdt for husholdningssagen: Bedre madkundskab, bedre hygiejne, sundere miljø for alle. Desværre steg begejstringen husmødrene til hovedet og i 1910 foreslog husholdningslærerinden Magdalene Lauridsen “kvindelig værnepligt bestående af en grundig, uddannelse i husgerning, barnepleje og hjemmesygepleje på grundlag af ½-1 års huslig tjeneste og/eller en grundig praktisk og teoretisk skoleuddannelse.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1880’erne arbejdede kvindesagskvinder hårdt for husholdningssagen: Bedre madkundskab, bedre hygiejne, sundere miljø for alle. Desværre steg begejstringen husmødrene til hovedet og i 1910 foreslog husholdningslærerinden Magdalene Lauridsen “kvindelig værnepligt bestående af en grundig, uddannelse i husgerning, barnepleje og hjemmesygepleje på grundlag af ½-1 års huslig tjeneste og/eller en grundig praktisk og teoretisk skoleuddannelse.”
I 1897 fik pigerne et nyt fag: Husholdning og dermed også landets første skolekøkken. Det blev en succes, men først i 1975 (!) kom drengene også med. I 2014 tog faget navneforandring til madkundskab.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1897 fik pigerne et nyt fag: Husholdning og dermed også landets første skolekøkken. Det blev en succes, men først i 1975 (!) kom drengene også med. I 2014 tog faget navneforandring til madkundskab.
Fortidens fantastiske foreninger: Foreningen til forsømte Børns Frelse stiftet 1837 for at pleje utilpassede børn og unge. Det var en københavnerforening, der sendte børn og unge ud på landet i “sunde, rolige omgivelser” enten hos familier eller til opdragelseshjem.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske foreninger: Foreningen til forsømte Børns Frelse stiftet 1837 for at pleje utilpassede børn og unge. Det var en københavnerforening, der sendte børn og unge ud på landet i “sunde, rolige omgivelser” enten hos familier eller til opdragelseshjem.
I 1878 blev Internatet for Drenge, oprettet. Det var for drenge, “der paa Grund af vedvarende Skulkeri eller slet Opførsel unddroges Forældrenes Myndighed. Denne Institution blev i 1934 overtaget af Magistratens 3. Afdeling.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1878 blev Internatet for Drenge, oprettet. Det var for drenge, “der paa Grund af vedvarende Skulkeri eller slet Opførsel unddroges Forældrenes Myndighed. Denne Institution blev i 1934 overtaget af Magistratens 3. Afdeling.”
Store klasser har alle dage været et fænomen. I 1850 gik hele 39 % i hvad vi idag kalder indskolingen, og af dem var 17 % over ti år gamle. I 1875 var det dog lykkedes at få klassekvotienten ned på ca. 35.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Store klasser har alle dage været et fænomen. I 1850 gik hele 39 % i hvad vi idag kalder indskolingen, og af dem var 17 % over ti år gamle. I 1875 var det dog lykkedes at få klassekvotienten ned på ca. 35.
Før 1844 havde Undervisningen i de fleste offentlige Skoler kun omfattet Religion, Læsning, Regning og Skrivning. Hertil føjede den nye Anordning ved Friskolerne Geografi og Sang, og ved Betalingsskolerne desuden Naturkundskab og Fædrelandshistorie.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Før 1844 havde Undervisningen i de fleste offentlige Skoler kun omfattet Religion, Læsning, Regning og Skrivning. Hertil føjede den nye Anordning ved Friskolerne Geografi og Sang, og ved Betalingsskolerne desuden Naturkundskab og Fædrelandshistorie.
Efter der, langt om længe, kom en lærerindeeksamen i 1859 gik det stærkt. Allerede i 1875 udgjorde de kvindelige lærere halvdelen af lærerstaben i de københavnske folkeskoler.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Efter der, langt om længe, kom en lærerindeeksamen i 1859 gik det stærkt. Allerede i 1875 udgjorde de kvindelige lærere halvdelen af lærerstaben i de københavnske folkeskoler.
Den første folkeskole, der fik sit eget hus i København og ikke bare boede til leje i en almindelig beboelsesbygning, var Sølvgades skole fra 1847 (stadig i brug). Det hedder saaledes i Skolevæsenets Beretning for 1847), »at det ikke blot maatte ansees nødvendigt til Vedligeholdelse af Børnenes Sundhed, at der havdes Skolebygninger med rummelige, lyse og luftige Værelser, hvilket vanskeligt kunde opnaaes ved Leje, men ogsaa antages, at hyggelige og smagfulde, om end simple Localer vilde bidrage væsentligt til at forædle Sindet, hæve det ud over det i Hjemmet Tilvante, samt allerede ved det ydre Præg af Orden og Zirlighed vække Følelsen af, at Skolen er et Sted, som Barnet skylder Agtelse og Ærefrygt«.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Den første folkeskole, der fik sit eget hus i København og ikke bare boede til leje i en almindelig beboelsesbygning, var Sølvgades skole fra 1847 (stadig i brug). Det hedder saaledes i Skolevæsenets Beretning for 1847), »at det ikke blot maatte ansees nødvendigt til Vedligeholdelse af Børnenes Sundhed, at der havdes Skolebygninger med rummelige, lyse og luftige Værelser, hvilket vanskeligt kunde opnaaes ved Leje, men ogsaa antages, at hyggelige og smagfulde, om end simple Localer vilde bidrage væsentligt til at forædle Sindet, hæve det ud over det i Hjemmet Tilvante, samt allerede ved det ydre Præg af Orden og Zirlighed vække Følelsen af, at Skolen er et Sted, som Barnet skylder Agtelse og Ærefrygt«.
Folkeskolens første formålsparagraf lød således i 2024: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Folkeskolens første formålsparagraf lød således i 2024: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
