Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Author Archives: Nina
#nørderneskøbenhavn København har været hjemsted for utallige samlere. Søren Kierkegaard (1813-55) samlede på stokke, kaffekopper og bøger. Hans efterladte bogsamling var beskeden, ca. 2000 bind, men uhyre net: ingen understregninger og æselører. I årene 1836-50 købte han bøger 2-3 gange om ugen bare hos boghandler C.A. Reitzel.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #nørderneskøbenhavn København har været hjemsted for utallige samlere. Søren Kierkegaard (1813-55) samlede på stokke, kaffekopper og bøger. Hans efterladte bogsamling var beskeden, ca. 2000 bind, men uhyre net: ingen understregninger og æselører. I årene 1836-50 købte han bøger 2-3 gange om ugen bare hos boghandler C.A. Reitzel.
Hans Reff (?-1545) var først katolsk biskop af Oslo, dernæst fra 1541 protestantisk biskop dengang kaldet evangelisk Superintendent.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Hans Reff (?-1545) var først katolsk biskop af Oslo, dernæst fra 1541 protestantisk biskop dengang kaldet evangelisk Superintendent.
Selvom Danmark var det første kongerige, der gik over til protestantismen, i 1536, fik vi først en dansksproget bibel i 1633. Svenskerne fik deres allerede i 1541, Vasabiblen, gældende indtil 1917.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Selvom Danmark var det første kongerige, der gik over til protestantismen, i 1536, fik vi først en dansksproget bibel i 1633. Svenskerne fik deres allerede i 1541, Vasabiblen, gældende indtil 1917.
Begrebet “synd” var et fremmed, kristent begreb for vikingerne, og først i 1030 dukker ordet op i en skandinavisk tekst. Digteren Torarin Lovtunge beskrev sankt Olav Haraldssons død som ‘syndefri’.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Begrebet “synd” var et fremmed, kristent begreb for vikingerne, og først i 1030 dukker ordet op i en skandinavisk tekst. Digteren Torarin Lovtunge beskrev sankt Olav Haraldssons død som ‘syndefri’.
#ateismeidanmark Sofie Brøndsted (1810-92) var født i præstegården i Varde, men erindrede at ‘det var ikke skik dengang at tale om religiøse ting, det var ligesom, man skammede sig derved. Jeg husker, at jeg talte om sådanne ting, da jeg kom til kartemagerkonen, mens hun var syg, men hun svarede: “Det har jeg og Vorherre jo mellem os selv.” (…) Der var ingen religiøse møder. Ingen tale om fritænkere eller sekter.’ Oldemors Erindringer som fortalt til hendes børnebørn, genudgivet 2005
Posted in Uncategorized
Comments Off on #ateismeidanmark Sofie Brøndsted (1810-92) var født i præstegården i Varde, men erindrede at ‘det var ikke skik dengang at tale om religiøse ting, det var ligesom, man skammede sig derved. Jeg husker, at jeg talte om sådanne ting, da jeg kom til kartemagerkonen, mens hun var syg, men hun svarede: “Det har jeg og Vorherre jo mellem os selv.” (…) Der var ingen religiøse møder. Ingen tale om fritænkere eller sekter.’ Oldemors Erindringer som fortalt til hendes børnebørn, genudgivet 2005
Den store sprogforsker, der blandt andet grundlagde sammenlignende sprogvidenskab Rasmus Rask (1787-1832), blev egentlig døbt ‘Rasmus Christian Rasch’, men ændrede sit navn til Rasmus Rask i 1812 “for at der slet ingen levning af kristeligt eller jødisk skal klæbe ved mig”. #ateismeidanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Den store sprogforsker, der blandt andet grundlagde sammenlignende sprogvidenskab Rasmus Rask (1787-1832), blev egentlig døbt ‘Rasmus Christian Rasch’, men ændrede sit navn til Rasmus Rask i 1812 “for at der slet ingen levning af kristeligt eller jødisk skal klæbe ved mig”. #ateismeidanmark
#ateismeidanmark Christen Thomsen var degn i Mern, Sydsjælland i 1740. Han sagde til et barselsgilde, “at flere blandt dem [præster] var vrange og vankundige lærere” og det var ligegyldigt “hvad enten en præst eller en rakker var til stede ved hans død”.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #ateismeidanmark Christen Thomsen var degn i Mern, Sydsjælland i 1740. Han sagde til et barselsgilde, “at flere blandt dem [præster] var vrange og vankundige lærere” og det var ligegyldigt “hvad enten en præst eller en rakker var til stede ved hans død”.
Exslaven Frederick Douglass (1817-95) udgav i 1845 “En amerikansk slaves beretning” (The Narrative of the Life of Frederick Douglass), lige efter han var kommet til Massachusetts. Den solgte øjeblikkeligt mere end 10.000 eksemplarer, men Douglass valgte alligevel at tage til England og Irland et par år for ikke at blive genfanget. Abolistionister fik skrabet penge sammen, således at han kunne lovligt frikøbes.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Exslaven Frederick Douglass (1817-95) udgav i 1845 “En amerikansk slaves beretning” (The Narrative of the Life of Frederick Douglass), lige efter han var kommet til Massachusetts. Den solgte øjeblikkeligt mere end 10.000 eksemplarer, men Douglass valgte alligevel at tage til England og Irland et par år for ikke at blive genfanget. Abolistionister fik skrabet penge sammen, således at han kunne lovligt frikøbes.
Frederick Douglass (1817-95) lærte sig selv at læse, da han var en ung slave i Maryland. Han flygtede og blev borgerrettighedskæmper og forfatter. Han lod sig fotografere mindst 160 gange, mens Abraham ‘præsi’ Lincoln kun blev fotograferet 126 gange. (Jenner 2020
Posted in Uncategorized
Comments Off on Frederick Douglass (1817-95) lærte sig selv at læse, da han var en ung slave i Maryland. Han flygtede og blev borgerrettighedskæmper og forfatter. Han lod sig fotografere mindst 160 gange, mens Abraham ‘præsi’ Lincoln kun blev fotograferet 126 gange. (Jenner 2020
I 1629 kom algerierne forbi Færøerne for at hente helst blonde, lyse kvinder. Guðriður Simonardottir var én af dem, hun blev frikøbt efter 9 års fangeskab, gift med en islandsk præst, Halgrímur Péturson og boede resten af sine dage nord for Reykjavik.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1629 kom algerierne forbi Færøerne for at hente helst blonde, lyse kvinder. Guðriður Simonardottir var én af dem, hun blev frikøbt efter 9 års fangeskab, gift med en islandsk præst, Halgrímur Péturson og boede resten af sine dage nord for Reykjavik.
Islændinge mindes stadig ‘det tyrkiske strejftog’ i 1627, der ikke gav vikingetogter noget efter. 16. Juli var det Grindavik der blev tømt for 15 mennesker, det eneste der var værd at stjæle. Vestmannaeyjar blev også tømt for 242 personer, udover at 34 blev dræbt.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Islændinge mindes stadig ‘det tyrkiske strejftog’ i 1627, der ikke gav vikingetogter noget efter. 16. Juli var det Grindavik der blev tømt for 15 mennesker, det eneste der var værd at stjæle. Vestmannaeyjar blev også tømt for 242 personer, udover at 34 blev dræbt.
Fra 1500-1830 blev ca. 1,2 millioner kristne europæere slavegjorte i Nordafrika, heraf var omtrent 3500 skandinaver.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1500-1830 blev ca. 1,2 millioner kristne europæere slavegjorte i Nordafrika, heraf var omtrent 3500 skandinaver.
Slaver har vi i Danmark også kendt til længe: Trælle (begge køn), livegne også kaldet stavnsbundne (kun mænd), aktiverede (alle køn) og slaver (kun mænd). Sidstnævnte var enten arbejdsløse soldater eller fanger. Først lavede de strafarbejde for kongens flåde, siden kunne man leje slaver til næsten ingen penge, hvis man fx havde brug for flyttehjælp eller ekstra hænder til et byggeprojekt.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Slaver har vi i Danmark også kendt til længe: Trælle (begge køn), livegne også kaldet stavnsbundne (kun mænd), aktiverede (alle køn) og slaver (kun mænd). Sidstnævnte var enten arbejdsløse soldater eller fanger. Først lavede de strafarbejde for kongens flåde, siden kunne man leje slaver til næsten ingen penge, hvis man fx havde brug for flyttehjælp eller ekstra hænder til et byggeprojekt.
Slaveri har alle civilisationer benyttet sig af og det havde sjældent noget med hudfarve at gøre. Østeuropa var tag-selv-bord for nord- og vesteuropæere, der stjal så mange mennesker fra området at det gav navn til folk og sprog: Slaver, slavisk.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Slaveri har alle civilisationer benyttet sig af og det havde sjældent noget med hudfarve at gøre. Østeuropa var tag-selv-bord for nord- og vesteuropæere, der stjal så mange mennesker fra området at det gav navn til folk og sprog: Slaver, slavisk.
I 1761 mente en forfatter at kunne konstatere brain drain i Danmark. Han havde set sig sur på stavnsbåndet, der gjorde at dem der tog til Holland og Holsten for at arbejde, ikke længere vendte tilbage, sådan som de gjorde før. Kække bondedrenge vil selvfølgelig søge frihed og så efterlades “de Dorske, Forsagte og Lemlydte” – som forringede slægten.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1761 mente en forfatter at kunne konstatere brain drain i Danmark. Han havde set sig sur på stavnsbåndet, der gjorde at dem der tog til Holland og Holsten for at arbejde, ikke længere vendte tilbage, sådan som de gjorde før. Kække bondedrenge vil selvfølgelig søge frihed og så efterlades “de Dorske, Forsagte og Lemlydte” – som forringede slægten.
Tvangsarbejdsanstalten Ladegården i København havde i 1800-tallet en konstant belægning på en 400-500 mennesker, mens 1000-1500 var på gennemtræk i kortere perioder. Man brugte selvfølgelig ikke (mange) penge på at vedligeholde et hus, der rummede samfundets udskud, så i 1892 var ‘gården som brøstholden, at den kun står, fordi den ikke ved, til hvad side den skal falde.’ Gården stod, magisk nok, indtil 1930.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Tvangsarbejdsanstalten Ladegården i København havde i 1800-tallet en konstant belægning på en 400-500 mennesker, mens 1000-1500 var på gennemtræk i kortere perioder. Man brugte selvfølgelig ikke (mange) penge på at vedligeholde et hus, der rummede samfundets udskud, så i 1892 var ‘gården som brøstholden, at den kun står, fordi den ikke ved, til hvad side den skal falde.’ Gården stod, magisk nok, indtil 1930.
Ladegården i København var en tvangsarbejdsanstalt – hvor de arbejdssky, de fordrukne og forhutlede fik lov at knokle fra klokken 5 til 20, afbrudt af en to timers frokost- og sovepause, mandag til lørdag. I 1822 var dagslønnen 21 skilling for mænd, 19 for kvinder – da de jo spiste mindre. Ud af den beskedne sum trak man mad, tøj og ‘slid på Ladegårdens inventar’.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Ladegården i København var en tvangsarbejdsanstalt – hvor de arbejdssky, de fordrukne og forhutlede fik lov at knokle fra klokken 5 til 20, afbrudt af en to timers frokost- og sovepause, mandag til lørdag. I 1822 var dagslønnen 21 skilling for mænd, 19 for kvinder – da de jo spiste mindre. Ud af den beskedne sum trak man mad, tøj og ‘slid på Ladegårdens inventar’.
‘Hos den danske arbejderklasse, især på landet, udarter den for nationen karakteristiske rolighed til en uheldig dorskhed, trevenhed og langsom bevægelse af lemmerne, især hos karlene som bevirker at deres arbejde ikke givet det halve udbytte af hvad det, når vedkommende bevægede hænder og fødder med den for et livfuldt menneske naturlige hurtighed kunne give.’ A.F. Bergsøe Den Danske Stats Statistik, 1844, p. 516
Posted in Uncategorized
Comments Off on ‘Hos den danske arbejderklasse, især på landet, udarter den for nationen karakteristiske rolighed til en uheldig dorskhed, trevenhed og langsom bevægelse af lemmerne, især hos karlene som bevirker at deres arbejde ikke givet det halve udbytte af hvad det, når vedkommende bevægede hænder og fødder med den for et livfuldt menneske naturlige hurtighed kunne give.’ A.F. Bergsøe Den Danske Stats Statistik, 1844, p. 516
“Nutid er det, der forbinder os. Fremtiden skaber vi i fantasien. Kun fortid er den rene og skære virkelighed.” Simone Weil
Posted in Uncategorized
Comments Off on “Nutid er det, der forbinder os. Fremtiden skaber vi i fantasien. Kun fortid er den rene og skære virkelighed.” Simone Weil
Digteren Byron havde en kælebjørn, da han gik på Cambridge uni, bare fordi man ikke måtte have hund eller kat.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Digteren Byron havde en kælebjørn, da han gik på Cambridge uni, bare fordi man ikke måtte have hund eller kat.
