Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Author Archives: Nina
Da Københavns volde blev nedlagt i 1856 blev området brugt til parker, skoler og boliger. Først i 1901 kom der en folkekirke på området, Sankt Andreas kirken på Gothersgade. Den fik et sogn med 24.000 indbyggere, ud af de 70.000 som området var kommet til at rumme. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Da Københavns volde blev nedlagt i 1856 blev området brugt til parker, skoler og boliger. Først i 1901 kom der en folkekirke på området, Sankt Andreas kirken på Gothersgade. Den fik et sogn med 24.000 indbyggere, ud af de 70.000 som området var kommet til at rumme. #ateismeidanmark #gudløs
Præsten Christian Bastholm (1740-1819) udgav i 1780 sin helt egen oversættelse af Nye Testamente. Han havde det stramt med både Jesu undere “som vel næppe noget moderne menneske ville acceptere som virkelighed” og Det gamle Testamente. Jobs bog, Davids salmer, mosebøgerne og Ordsprogene og Prædikernes bog kunne gå an som “vigtige moralske ledetråde for mennesker.” (Bach-Nielsen 2019) #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Præsten Christian Bastholm (1740-1819) udgav i 1780 sin helt egen oversættelse af Nye Testamente. Han havde det stramt med både Jesu undere “som vel næppe noget moderne menneske ville acceptere som virkelighed” og Det gamle Testamente. Jobs bog, Davids salmer, mosebøgerne og Ordsprogene og Prædikernes bog kunne gå an som “vigtige moralske ledetråde for mennesker.” (Bach-Nielsen 2019) #ateismeidanmark #gudløs
Præsten Bone Falch Rønne spurgte i 1816 hvad der forhindrede folk i at gå i kirke? Han svarede selv at husgerning tog for lang tid, lang vej, kold kirke, uro, druk og dårlig sang i kirken, forlystelsessyge og gilder. Præsterne selv festede også for meget. Desuden afholdtes gudstjenesterne uregelmæssigt. “Folk regner efterhånden ikke med, at der holdes gudstjeneste, og så bliver de hjemme. (Bach-Nielsen 2019) ”#ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Præsten Bone Falch Rønne spurgte i 1816 hvad der forhindrede folk i at gå i kirke? Han svarede selv at husgerning tog for lang tid, lang vej, kold kirke, uro, druk og dårlig sang i kirken, forlystelsessyge og gilder. Præsterne selv festede også for meget. Desuden afholdtes gudstjenesterne uregelmæssigt. “Folk regner efterhånden ikke med, at der holdes gudstjeneste, og så bliver de hjemme. (Bach-Nielsen 2019) ”#ateismeidanmark #gudløs
“Fra gammel tid var man vant til at knæle i stolestæderne under salmesangen, hvilket faktisk var hæmmende for sangen. I Viborg lå kvinderne ifølge klager åbenlyst og snorkede i stolene. Det blev derfor befalet, at de i det mindste rejste sig op under salmesangen.” (Bach-Nielsen 2019) #gudløs #ateismeidanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on “Fra gammel tid var man vant til at knæle i stolestæderne under salmesangen, hvilket faktisk var hæmmende for sangen. I Viborg lå kvinderne ifølge klager åbenlyst og snorkede i stolene. Det blev derfor befalet, at de i det mindste rejste sig op under salmesangen.” (Bach-Nielsen 2019) #gudløs #ateismeidanmark
Danmark-Norge var det første kongerige i verden til at blive protestantisk i 1536. 400 års jubilæet for dette blev bl.a. Fejret i København ved opsættelsen af Reformationsmonumentet på Bispetorvet foran Vor Frue kirke. Monumentet blev afsløret 1943, altså på 407 års jubilæet… #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danmark-Norge var det første kongerige i verden til at blive protestantisk i 1536. 400 års jubilæet for dette blev bl.a. Fejret i København ved opsættelsen af Reformationsmonumentet på Bispetorvet foran Vor Frue kirke. Monumentet blev afsløret 1943, altså på 407 års jubilæet… #ateismeidanmark #gudløs
Fra 1738 og frem skulle skolemestrene sørge for at børnene forstod, hvad de skulle lære udenad. “De skulle ikke lære katekismus ord for ord, men bibelsprogene, altså bibelcitaterne, måtte læres udenad. Herfra var de tungnemme dog undtaget. De skulle blot lære det vigtigste, men stadig huske hvor det stod.” (Bach-Nielsen 2019) #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1738 og frem skulle skolemestrene sørge for at børnene forstod, hvad de skulle lære udenad. “De skulle ikke lære katekismus ord for ord, men bibelsprogene, altså bibelcitaterne, måtte læres udenad. Herfra var de tungnemme dog undtaget. De skulle blot lære det vigtigste, men stadig huske hvor det stod.” (Bach-Nielsen 2019) #ateismeidanmark #gudløs
Præsten og pædagogen Thomas Rasmussen (1744-1800) udgav i 1785 Udkast til en kristelig Børnelærdom, hvor han ville have Luthers katekismus afskaffet i skolerne; thi “Barnet skal ikke lære at kjende Gud som stærk, nidkjær og hjemsøgende, før det har lært at kjende ham som den blideste Fader” #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Præsten og pædagogen Thomas Rasmussen (1744-1800) udgav i 1785 Udkast til en kristelig Børnelærdom, hvor han ville have Luthers katekismus afskaffet i skolerne; thi “Barnet skal ikke lære at kjende Gud som stærk, nidkjær og hjemsøgende, før det har lært at kjende ham som den blideste Fader” #ateismeidanmark #gudløs
Præsten og pædagogen Thomas Rasmussen (1744-1800) udgav i 1787 en ABC, hvor Luthers katekismus IKKE var med, ligesom alle religiøse henvisninger var borttagne, da han ikke mente at tro var barnemad. Siden da har der faktisk ikke været spor af kristendom i danske ABC’er. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Præsten og pædagogen Thomas Rasmussen (1744-1800) udgav i 1787 en ABC, hvor Luthers katekismus IKKE var med, ligesom alle religiøse henvisninger var borttagne, da han ikke mente at tro var barnemad. Siden da har der faktisk ikke været spor af kristendom i danske ABC’er. #ateismeidanmark #gudløs
ABC’er er trykt i enorme oplag, og ofte genudgivet i århundreder, alligevel lykkedes det ikke historiker Julius Clausen at finde en dansk ABC fra før 1731. Fra 1731 til 1896 udkom der tilgengæld mindst 182 styks af slagsen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on ABC’er er trykt i enorme oplag, og ofte genudgivet i århundreder, alligevel lykkedes det ikke historiker Julius Clausen at finde en dansk ABC fra før 1731. Fra 1731 til 1896 udkom der tilgengæld mindst 182 styks af slagsen.
Inden det blev almindeligt at sende børn i skole, lærte mange at læse ved hjælp af et såkaldt ABC-bræt. Det var et bræt, gerne med et håndtag på, hvorpå man limede et ark med alfabetet samt tallene på. Magister Rosiflengus bliver kaldt “Dit ABC-Brædt!” af Pernille i Det lykkelige Skibbrud af Holberg fra 1731
Posted in Uncategorized
Comments Off on Inden det blev almindeligt at sende børn i skole, lærte mange at læse ved hjælp af et såkaldt ABC-bræt. Det var et bræt, gerne med et håndtag på, hvorpå man limede et ark med alfabetet samt tallene på. Magister Rosiflengus bliver kaldt “Dit ABC-Brædt!” af Pernille i Det lykkelige Skibbrud af Holberg fra 1731
En norsk frikirke, fra 1850’erne stiftet af en Gustav Adolf Lammers, forbød (brugen af) gardiner, med den begrundelse at alt hvad en person gjorde, burde tåle dagens lys.
Posted in Uncategorized
Comments Off on En norsk frikirke, fra 1850’erne stiftet af en Gustav Adolf Lammers, forbød (brugen af) gardiner, med den begrundelse at alt hvad en person gjorde, burde tåle dagens lys.
Oslo har en gade ved navn Incognitogade.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Oslo har en gade ved navn Incognitogade.
I Bergen lufthavn er lakridspiberne i tobaksafdelingen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I Bergen lufthavn er lakridspiberne i tobaksafdelingen.
‘Den slagfærdige sprogforsker Otto Jespersen sagde engang, da han var træt af at diskutere, hvordan man skelner mellem ordklasserne: »Folk ved godt, hvordan man kender et navneord fra et udsagnsord, ligesom hunden ved, hvordan man kender brød fra ler«… ‘ (Mandelstam: Håb imod håb)
Posted in Uncategorized
Comments Off on ‘Den slagfærdige sprogforsker Otto Jespersen sagde engang, da han var træt af at diskutere, hvordan man skelner mellem ordklasserne: »Folk ved godt, hvordan man kender et navneord fra et udsagnsord, ligesom hunden ved, hvordan man kender brød fra ler«… ‘ (Mandelstam: Håb imod håb)
-Det går ikke an at lade sin tankes klarhed formørkes af sit hjertes blødhed. – Carl Ploug
Posted in Uncategorized
Comments Off on -Det går ikke an at lade sin tankes klarhed formørkes af sit hjertes blødhed. – Carl Ploug
Tiden inden supermarkeder: Torvehandelen er således fordelt ; Gammeltorv og Nytorv: Slagtede Svin, Flæsk i Sider samt Hoveder og Ben af Svin, alt i fersk Tilstand, slagtede eller levende Fjerkræ, Æg, Smør, hele Oste, Kartofler, Sædevarer (Aks og Bælg). Højbroplads: Træfrugter, Bær, Blomster, Havevækster, Grøntsager, grønne Træer, Juletræer. Torvepladsen ved Vendersg. og Ahlefeldtsg.: alle Slags Have- og Grøntsager, Frugter, Blomster, Busk- og Trævækster. Krsthvns Torv: de samme Genstande. Halmtorvet: Slagtede Kreaturer (derunder ikke Svin) i hele, halve og kvart Kroppe, hele Kalve, Får og Lam, samt Hø, Halm, Furage. Kultorvet: Torv, Brænde, Trækul, Riskoste. Fisketorvet ved Gammel Strand: Fisk, Sødyr, vilde Fugle. Vesterbros Torv: alle ovennævnte Genstande. Kvægtorvet: Heste, Hornkvæg, Får. Krak 1900
Posted in Uncategorized
Comments Off on Tiden inden supermarkeder: Torvehandelen er således fordelt ; Gammeltorv og Nytorv: Slagtede Svin, Flæsk i Sider samt Hoveder og Ben af Svin, alt i fersk Tilstand, slagtede eller levende Fjerkræ, Æg, Smør, hele Oste, Kartofler, Sædevarer (Aks og Bælg). Højbroplads: Træfrugter, Bær, Blomster, Havevækster, Grøntsager, grønne Træer, Juletræer. Torvepladsen ved Vendersg. og Ahlefeldtsg.: alle Slags Have- og Grøntsager, Frugter, Blomster, Busk- og Trævækster. Krsthvns Torv: de samme Genstande. Halmtorvet: Slagtede Kreaturer (derunder ikke Svin) i hele, halve og kvart Kroppe, hele Kalve, Får og Lam, samt Hø, Halm, Furage. Kultorvet: Torv, Brænde, Trækul, Riskoste. Fisketorvet ved Gammel Strand: Fisk, Sødyr, vilde Fugle. Vesterbros Torv: alle ovennævnte Genstande. Kvægtorvet: Heste, Hornkvæg, Får. Krak 1900
#Forbløffendeforeninger Danmark er jo foreningernes land, bl.a. fordi vi mennesker ikke kan enes. Stenografforeningen “Gabelsberger” stiftet 1893.02.07 og Dansk Stenografisk Forening, stiftet 1893.08.04. Heraf kan man udlede at der var fans af den ene hurtigskrivermetode og af den anden, og at de tvende ikke mødtes. Krak 1900.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #Forbløffendeforeninger Danmark er jo foreningernes land, bl.a. fordi vi mennesker ikke kan enes. Stenografforeningen “Gabelsberger” stiftet 1893.02.07 og Dansk Stenografisk Forening, stiftet 1893.08.04. Heraf kan man udlede at der var fans af den ene hurtigskrivermetode og af den anden, og at de tvende ikke mødtes. Krak 1900.
#Forbløffendeforeninger Danmark er jo foreningernes land, hvad med: Jydsk Forening, hvis formål er at understøtte herværende trængende jyder, dels ved selskabelige sammenkomster, fester osv. At virke hen til sammenhold mellem herboende jyder, stiftet 1878.08.31. Krak 1900
Posted in Uncategorized
Comments Off on #Forbløffendeforeninger Danmark er jo foreningernes land, hvad med: Jydsk Forening, hvis formål er at understøtte herværende trængende jyder, dels ved selskabelige sammenkomster, fester osv. At virke hen til sammenhold mellem herboende jyder, stiftet 1878.08.31. Krak 1900
#Forbløffendeforeninger Danmark er jo foreningernes land, hvad med: Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børn, har til formål at redde børn under 18 år, der har vist forbryderisk tendens. Krak 1900
Posted in Uncategorized
Comments Off on #Forbløffendeforeninger Danmark er jo foreningernes land, hvad med: Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børn, har til formål at redde børn under 18 år, der har vist forbryderisk tendens. Krak 1900
#KvindehistorieiDanmark Fra 1770-1870 var omtrent hver ottende opslag i Kraks vejviser en kvinde. Mange stod som enker og husejere, andre som lærerinde, jordemoder eller dameskrædderinde og endelig var der koner med så stor en selvfølelse, at de fik eget opslag. Fx en Hanson, oberstløjtnantinde og Hanson, volontør (og oberst) begge boede i Læderstræde 22, i et nu nedrevet hus. Det fortalte Krak i 1845
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Fra 1770-1870 var omtrent hver ottende opslag i Kraks vejviser en kvinde. Mange stod som enker og husejere, andre som lærerinde, jordemoder eller dameskrædderinde og endelig var der koner med så stor en selvfølelse, at de fik eget opslag. Fx en Hanson, oberstløjtnantinde og Hanson, volontør (og oberst) begge boede i Læderstræde 22, i et nu nedrevet hus. Det fortalte Krak i 1845
